Det perfekte udseende - Forsent at fortryde...
En personlig beretning fra en bruger af KosmetiskGuide.dk.

Jeg vil gerne fortælle min historie. Ved af ærligt hjerte ikke, hvad jeg skal gøre, eller ikke gøre, da jeg har erfaret, at man vist nok er så godt som fortabt, hvis man er blevet fejlopereret og efterfølgende er blevet næsten grimmere med det nye resultat!

Det hele startede med at jeg af det offentlige fik bevilliget den lille operation af fjernelse af overskydende maveskind (dvs. fra navlen og ned) efter et stort vægttab og et grimt kejsersnit-ar.

Jeg blev ustyrlig glad indtil jeg så ventelisterne, men en venlig sjæl fortalte mig, at jeg havde frit sygehusvalg, hvis ikke mit lokale hospital kunne tilbyde operation indenfor 8 uger, hvilket de ikke kunne.

Så begyndte jagten rundt i junglen efter privathospitaler. Jeg spurgte rundt omkring i offentligt regi for at finde en god kirurg, men ingen ville sige noget om noget. Jeg havde kun selv hørt om to klinikker man skulle holde sig fra, og endte så i sidste ende op med at vælge Privathospitalet X.

Jeg kom til forundersøgelse hos plastikkirurg Y. Jeg undrede mig over, hvordan vedkommende fuldstændig let gik hen over, at mit sygehus havde bevilliget en lille operation. Kirurgen fortalte i stedet, at jeg skulle have en stor operation, da en lille operation aldrig ville blive pænt nok!

Det undrede mig, da jeg ikke var specielt overvægtig, og mit maveskind var også fint og stramt over navlen. Men jeg var autoritetstro, da kirurgen jo var den sagkyndige, og jeg blot den uvidende patient.

Jeg brød mig bestemt ikke om plastikkirurg Y. Jeg synes vedkommende var ualmindelig arrogant og kold, men jeg sagde til mig selv, at jeg jo ikke skulle bruge lægens væsen til noget, hvorfor det jo nok var lige meget. Jeg skulle bare bruge Y’s evner, og efter eget udsagn, var kirurgen en af Danmarks dygtigste.

På trods af, at jeg nu skulle have den store operation skulle jeg kun indlægges ét døgn, hvilket undrede mig en del. Den store operation indbefattede, at maveskindet skrælles op til under brystet, bughulen snøres sammen, huden trækkes ned igen, og slutteligt skæres overflødigt hud af og der laves et nyt hul til navlen.

Jeg spurgte ind til netop kun ét døgns indlæggelse, da jeg vidste at en anden plastikkirurg anbefaler 4 dages indlæggelse efter samme operation. Kirurg Y affærdigede det med, at det var overdrevet og slet ikke nødvendigt.

Jeg blev sat til operation en torsdag, og jeg var forberedt på, at det ville gøre hammerondt bagefter, hvilket det også gjorde.

Fredag morgen efter operationen, blev fire store dræn (har aldrig før eller siden set så store drænslanger) hevet ud af min mave - Y sagde der ville komme lidt blod (nu er alt jo relativt), men der kom en hel pøl, der løb ned ad benene og ned på gulvet. Min kæreste blev helt forskrækket og jeg kunne dårligt rejse mig eller stå op.

Jeg fik nu at vide, at vi bare skulle tage hjem, og så kunne jeg jo tage et par Panodiler, hvis det virkelig var så slemt. Denne hånlige måde det blev sagt på reagerede jeg over, og sagde til Y, at det burde være forbudt at sende patienter ud, der var så smerteplaget som jeg var, hvortil der blev svaret, at nu var det jo weekend, og der havde Y ikke kapacitet til at have patienter liggende.

Jeg kom hjem, og skulle så være sengeliggende i en lille uge - det blev helvede selv!

Jeg kunne ikke forstå, at det blev værre og værre mht. mine smerter. Jeg kunne ikke selv komme op at sidde eller ned at ligge, og jeg græd næsten, hvis jeg blev nødt til at gå på toilettet, da det gjorde så modbydelig ondt.

På fjerdedagen ringede min kæreste op og snakkede med kirurg Y, hvortil Y svarede, at vi jo bare kunne kigge derop, så skulle vedkommende da nok afbryde sin golfkamp og komme og kigge på mig.

Jeg var grædefærdig, fordi tanken om den lange tur i bilen over bump osv., .men der var jo ingen vej udenom. Vi kom derop, og Y mødte op i golf-tøjet.

Jeg kom ind, og mavede mig med stort besvær op på briksen, hvortil Y svarede, at det klarede jeg jo selv, hvorefter Y et kort øjeblik kiggede på min mave og konkluderede, at det så fint ud Retorisk spurgte Y mig efterfølgende, om jeg måske ikke havde regnet med, at det ville kunne mærkes bagefter.

Flov over at have ulejliget kirurgen kørte vi hjem, og jeg konkluderede, at jeg jo måtte være en piveskid, hvorefter jeg blev oppe, da vi kom hjem.

Jeg lavede endda mad og min svigerfar kom og spiste med. Jeg gik efterfølgende i bad, men skvattede sammen af smerter i brusebadet. Senere samme aften begyndte jeg at fryse som en vanvittig. Jeg tog min temperatur, og det viste at jeg havde omkring 39 i feber.

Vagtlægen blev tilkaldt, som ringede plastikkirurg Y op, som blev temmelig irriteret, da Y jo allerede havde set på mig, hvortil lægevagten svarede, at jeg altså så temmelig medtaget ud, og derfor ordinerede han to slags stærk antibiotika til mig. Han fortalte mig, at hvis jeg var feberfri i morgen, så klarede vi den med dette.

Glad var jeg om morgenen, fordi jeg var feberfri, men ak, det var en stakket frist. Om aftenen fik jeg over 41 i feber lynhurtigt, og jeg blev akut indlagt på sygehuset.

Jeg lå hele den nat på organkirurgisk afdeling ude på gangen, da der var overbelægning, og jeg fik det værre og værre. Jeg fik flashbacks fra min allertidligste barndom, og tanken om at jeg var tæt på at dø strejfede mig. Jeg kunne ligge der og dø, og ingen ville opdage det inden det var for sent, da jeg jo ingen snor havde til at tilkalde personalet med – jeg var ekstrem dårlig! Personalet havde travlt, så jeg passede mig selv, og faldt til sidst nærmest i komalignende søvn.

Om morgenen kom endelig en overlæge fra plastikkirurgisk afdeling og tilså mig. Han kiggede på mig, rørte mig lidt på min mave og sagde, at jeg skulle opereres med det samme, da jeg havde en byld inde i maven! Nu gik det stærkt, og jeg blev kørt ind på operationsstuen for at blive opereret.

Allerede da jeg vågnede op havde jeg det meget bedre, end jeg havde haft siden den første dag efter operationen.

Overlægen fortalte mig, at han havde lagt en masse gage ind i mit sår, som skulle fjernes næste dag, og at jeg nok ville blive lidt sur på ham, når han gjorde det. Manden var dejlig varm.

Næste dag skulle gagen fjernes. Det var mange meter gage der skulle ud, og det foregik af flere gange, hvor han trak, trak og trak, men jeg havde ikke sagt en lyd, mine øjne var bare blevet store som tekopper.

Efterfølgende var jeg meget vred. Jeg ville ringe og tale med plastikkirurg Y, men personalet på sygehuset frarådede mig det. De sagde jeg skulle bruge min energi på at blive rask igen. Jeg forklarede dem dog, at jeg ikke ville få fred i sjælen før jeg havde talt med Y.

Jeg ringede kirurgen på Privathospital X op, og fortalte vedkommende, at det ikke var infektionen jeg var vred over, men derimod Y’s totale mangel på empati og evne til at lodde, hvad det var for en patient, der klagede over smerter. Jeg fortalte Y, at jeg godt vidste, hvad smerter er, da jeg har født tre børn - den sidste ved kejsersnit. Derudover har jeg fået fjernet 5 cyster på den ene æggestok. Alt sammen hvor jeg ifølge sygehuspersonalet var ualmindelig hurtigt på benene igen og selvhjulpen.

Jeg fortalte også, hvad det betød for mine tre børn, som ikke kunne forstå, at deres mor bare lå der og sov og græd og intet kunne.

Y endte op med at sige, at alle kunne jo lære noget nyt, og at Y jo havde haft klinik i mange år, og det kunne da godt være, at Y skulle revidere nogle ting. Bl.a. hvornår på ugen en operation skulle foretages af hensyn til den efterfølgende indlæggelse.

Til sidst fortalte Y, at Y ville håbe, at når jeg var kommet mig over min galde mod hende, at jeg så ville kigge op til en kontrol og en snak.

Nu er der så gået godt et år. Her for ikke så længe siden ringede jeg så til privathospitalet og bestilte en tid gennem en sekretær.

Sekretæren ringede nogle dage efter og sagde, at hun skulle hilse fra plastikkirurg Y og sige, at jeg skulle have en ny henvisning ellers kunne jeg ikke få det gratis. Jeg gjorde opmærksom på, hvad Y tidligere havde sagt, men sekretæren stod fast, og det var ikke muligt for mig at tale med Y personligt.

Jeg skal så nu have en henvisning, men kan ikke nå det inden min tid deroppe, så jeg vælger så selv at punge ud med de 600 kr. det koster for en konsultation.

Y har ikke set mig til kontrol overhovedet, og jeg har intet hørt fra Y. Der er kun blevet taget billeder af mig før min operation.

På den anden side har jeg heller ikke et inderligt håb om at se efterbillederne af mig, da jeg udmærket er klar over, at de vil være grimmere end førbillederne.

Jeg er forfærdelig grim i dag på min mave.

Hilsen hende, der aldrig lægger sig under kniven igen.


 
Panel title
Antal besøg: 1731

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,52703619003296sekunder