Esther Skole - Dokumenter
Sociologisk tænker: Habermas: 

Jürgen Habermas

A)

Jürgen Habermas er født 1929 og er en tysk filosof of sociolog. Hans tænkning tager udgangspunkt i, hvordan samfundet fungerer og udvikler sig på. Derigennem beskæftiger han sig bl.a. med, hvordan samfundet kan forbedres. Habermas’ tænkning tager ligeledes en mere optimistisk tilgang, hvilket kan forklares i den optimisme årene efter nazismen medførte. Det moderne samfund ser han som et ufuldendt projekt, der kan forbedres og ikke noget der skal overskrides eller afvikles.

B)

Habermas beskæftiger sig med begreberne ’livsverden’ og ’systemer’.  I livsverdenen finder vi den kommunikative handlen – de mellemmenneskelige forhold. Fx forholdet mellem lærer og elev. Systemet er styret af medierne, penge og magt. Systemet er forvaltningens verden. Systemerne er opstået ud fra livsverdenen, men Habermas mener at systemers instrumentelle handlinger undergraver livsverdenens kommunikative handlinger.  Han mener således at samfundet både skal rumme de strukturelle sider og frie menneskelige handlinger. De menneskelige handlinger foregår en i social kontekst gennem den kommunikative handlen.

C)

Habermas har ikke selv skrevet om konkrete pædagogiske problemstillinger, men er inspiration for bl.a. Bent Madsens bog, hvor han prøver at udlede et dannelsesideal ud fra Habermas’ teorier. Bent Madsen skaber et dannelsesideal hvor den socialpædagogiske forstand bygger på tilstedeværelsen af identitet, solidaritet og mening. Det man kan kalde de kommunikative forståelsesorienterede handlinger, der har livsverdenen som sin kontekst. Dette ligger i sproget.

Dette rummer et paradoks da de forståelsesorienterede handlinger skal fungere i en systemisk offentlig sammenhæng – det som består af målorienteret handlinger. Derfor ligger Habermas teorier op til at pædagogikken hverken må eller kan reduceres til forståelsesorienterede eller målorienteret handlinger, men at den skal indeholde begge dele. Det pædagogiske projekt er derfor at skabe mulighed for de forståelsesorienterede handlinger, fordi der i det ligger et frigørende potentiale.

I praksis betyder dette at den pædagogiske indsats har to overordnet mål. Det ene mål er at tilfredsstille systemets materielle del – den målorienteret del, som skaber socialiseret og tilpasse mennesker og uddanner arbejdskraft. Det andet mål er at tilfredsstille livsverdenen – forståelsesdelen, som skaber individer med identitet, som føler solidaritet og en mening med deres tilstedeværelse.

Problemet med denne tankegang er hans meget sort/hvid tilgang til at livsverdenen er det ”rene” system og det materialistiske er det ”urene system”. Han mener at de frigørende potentiale ligger i den kommunikative og på den måde underkender han at sproget også kan indeholde materialistiske og driftige undertrykkelsesmekanismer.



Baggrundsanalyse for værdigrundlag og hjemmesiden:

Baggrundsanalyse for Esther skole:

Habermas beskæftiger sig med begreberne ’livsverden’ og ’systemer’.  I livsverdenen finder vi den kommunikative handlen – de mellemmenneskelige forhold. Fx forholdet mellem lærer og elev. Systemet er styret af medierne, penge og magt. Systemet er forvaltningens verden. Systemerne er opstået ud fra livsverdenen, men Habermas mener at systemers instrumentelle handlinger undergraver livsverdenens kommunikative handlinger.  Han mener således at samfundet både skal rumme de strukturelle sider og frie menneskelige handlinger. De menneskelige handlinger foregår en i social kontekst gennem den kommunikative handlen.

Det er derfor vigtigt i livsverdenens herredømmefri samtale at der bliver lyttet til alles argumenter og at man sammen kan tale sig frem til et fælles og bedre argument.[1]

Ny nordisk skole-projektet forsøger at opnå dette gennem deres dialoggrupper, som skal diskutere fremtiden for den Ny Nordiske Skole:

 

”Inden for rammerne af regeringens politik og regeringsgrundlaget skal dialoggruppen medvirke til, at konkrete forandringer forankres i praksis og bidrager til at skabe et fagligt stærkt uddannelsessystem for alle.

Dialoggruppen skal være med til at inspirere praktikere til at skabe et bedre børne- og

uddannelsessystem, og medvirke til at udbrede den nordiske skoles styrker.”[2]

 

Dialoggruppen skal således ikke fungere som magthavere der skal bestemme hvordan lærerne og skolerne skaber et bedre uddannelsessystem, men skal fungere som inspirationskilde.

Vores skole tager udgangspunkt i Folkeskoleloven 2009.[3] Her er det specielt grundlaget omkring uddannelse/dannelse til en demokratisk medborger vi ligger vægt på. Det vil sige vi vil lægge vægt på dannelsen delen, men også på uddannelsesdelen, som Habermas lægger op til.

Med udgangspunkt i Klafki’s teori skal skolen være styret af et dannelsesideal som omhandler tre evner:

-          Selvbestemmelse – individualiteten

-          Medbestemmelse – fællesskabet

-          Solidaritet – inklusion

Koblingen af praksis og teori i en virkelighedsnær undervisning skal tage udgangspunkt i elevens egen livsverden for at skabe den virkelighedsnære undervisning. Individualiteten skal styrkes gennem elevernes selvbestemmelse. Hver elev har deres individuelle livssammenhænge og meninger, som vi som undervisere må respektere og imødekomme. Men samtidig indgår eleverne i skolen som socialt fællesskab og deres tolerance og anerkendelse for andre skal styrkes gennem det sociale.



[1] Juul, Henrik; Pædagogisk teori – et overblik; I: Laursen, Per Fibæk, ”Gyldendals pædagogikhåndbog”, Gyldendal, 2011

[3] https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133039#K1


Baggrundsanalyse for undervisning:

Undervisning - baggrundsanalyse

Undervisningen på vores skole tager udgangspunkt i tre rum[1]:

-          Det personlige rum

o   Her ligges vægt på, at vi på vores skole, er mennesker på lige fod. Det er i dette rum, vi udvikler respekt, tolerance og empati over for hinanden. Disse elementer er demokratiske principper, vi ligger vægt på at eleverne lærer og udvikler. Som lærer, med den livserfaring vi har, er det her vi skal være rollemodeller for eleverne og vise, vi er ligeværdige med dem. Det giver dog et paradoks ,da vi som lærere samtidig har en anden magtposition i forhold til eleverne, men netop her skal vi som lærere vise, at eleverne er mennesker og at alle skal respekteres – på den måde vil vi lære eleverne, at de også skal være det over for andre.[2]

-          Det didaktiske rum

o   I dette rum lægger vores skole vægt på selve undervisningsdelen. Dvs. der hvor der arbejdes med et bestemt/konkret emne/område som eleverne skal tilegne sig viden inden for. Her skal eleverne undervises i demokratiet, og alt hvad det indebærer. Men måden at der undervises på og forholdet mellem lærer og elev er også det, eleverne skal lære – dvs. demokratiet i undervisningen. Det er i dette rum vigtigt at læreren forstår at koble elevernes eget udgangspunkt med de samfundsmæssige krav.[3]

-          Det politiske rum

o   Dette rum i vores skole handler om at alle på skolen er myndige og ligeværdige. Vores skole lægger vægt på, at alle har indflydelse og dermed at eleverne får medbestemmelse og selvbestemmelse, som Klafki også lægger op til. Alle der spiller sammen i dette rum (lærere og elever) skal anerkende hinanden og hinandens roller i fællesskabet. Det er i dette rum demokrati i undervisningen spiller ind og alle foretager forhandlinger så den bedst mulige løsning findes. Vores skole vil spille ud fra et sæt ens demokratiske regler, som skolen i samarbejde med lærerne og eleverne har udarbejdet.[4]

 

 

 



[1] Christiansen, Jens Peter – et demokratisk klassefællesskab, s.2

[2] Ibid, s.3

[3] Ibid, s.4

[4] Ibid, s.4-5

 
Panel title

© 2017 estherskolen

Antal besøg: 54

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,68495607376099sekunder