Reklamer - Tv-reklame

Hvad er en tv-reklame?

 

             images?q=tbn:ANd9GcRMS9HamxTVMDFLmTO44fdw0LIiwiI3mb8HfSAMZK6z4Zo9iQlV

En reklame er som tidligere nævnt kommunikation. En tv-reklamer adskiller sig fra den trykte reklame ved at arbejde med billeder i bevægelse. Derudover har disse reklamer ofte længere tid til at fange din opmærksomhed, så de har ikke det samme behov for at skrige "SE MIG!" ved første øjekast.

De fleste tv-reklamer varer et lille minuts tid, nogle lidt længere, så der er tid til at lave en lille fortælling. Derfor er der skrevet et manuskript med handling, lyd, lyssætning og samtale til alle reklamer.

Der er mange tv-reklamer som er opbygget så de virker sjove, spændende og informerende da disse reklamer jo har længere tid til at arbejde med dine tanker og derved få dig til at købe deres produkt.

 

Hvordan bruges den?

En tv-reklame skal fortælle om en vare til den person der ser tv.

Tv-reklamen skal fortælle dig hvorfor du skal købe netop det produkt der bliver reklameret for og gøre dig opmærksom på alle de fordele der er ved at købe netop det produkt reklamen forsøger at sælge dig. Tv–reklamer kan inddeles i 5 forskellige grupper alt efter hvad reklamen skal bruges til. De 5 grupper er som følgende:

1.   

At påvirke allerede eksisterende forbruger på kort sigt til at købe mærket her og nu. Her har forbrugeren kendskab til produktet og dets egenskaber, skulle helts omsætte sin respons på reklamen til handling og købe varen.

2.   

At fastholde og forstærker varens position på markedet på lang sigt over for konkurrerende firmaers vare. Her handler det om at fastholde firmanavnet eller varen i forbrugerens bevidsthed, her er det som regel biler, køkkener, møbler og hårde hvidevare, der at tale om så det er vigtigt for firmaerne at opretholde et godt rygte.

3.   

At understøtte andre markedsføringsaktiviteter, fx, kampagner i andre medier om lavpristilbud og konkurrencer. Her er det mest her og nu tilbud, samt handlinger som konkurrencer.

4. 

 At introducere en ny vare på markedet. Her falder produkterne ind under kategorierne

  • a:  Produkter der tilfredsstiller et helt nyt behov, eller et behov der ikke har været dækket før, denne gruppe af produkter findes i realiteten ikke da de fleste produkter i realiteten kun tilfredsstiller nye behov.
  • b: Produkter, der tilfredsstiller et grundlæggende behov på en helt anderledes måde, denne gruppe indeholder jævnlig nye produkter på grund af udviklingen, en udvikling af nye produkter så som vaskemaskiner, mobiltelefoner.
  • c: Produkter der tilfredsstiller et eksisterende behov på en bedre og mere effektiv måde. Der vil hele tiden ske en forbedring af eksisterende produkter så disse bliver bedre og bedre.
  • d: Produkter der tilfredsstiller et eksisterende behov på samme måde som eksisterende produkter. Her findes langt de fleste produkter der reklameres for, her tager firmaer kampen op med de vare som allerede eksistere på markedet, da det som regel kun er udseendet eller en laver pris, varen udbydes til end de eksisterende.  

5.

At opdrage nye forbrugere på markedet. Da der hele tiden kommer nye potentielle købere til de eksisterende vare, er det vigtigt for producenterne, at få indfanget disse så snart behovet opstår eller vænne forbrugeren til deres bestemte mærke.[1]

[1] Undervisningsforløb af Helen fundet på http://efelcren.eduprojects.net/media/efelcren/tanka/TVmainokset/tvcommercials

 

Forskellige reklametyper:

Mange tv-reklamer hører ind under en bestemt type, der gør at den henvender sig til en bestemt gruppe eller sender et bestemt budskab.

Herunder finder du 5 forskellige typer:

 

  • Sang, dans og musik reklamer (f.eks. Coca Cola). Henvender sig ofte til unge og bruger sang, dans og musik til at præcentere deres varer i en ung og smart livsstil. TV–reklamerne virker næsten som en lille musikvideo med de hurtige kamerabevægelser og den smarte klipning.
  • Dramatiserede reklamer.(F.eks. Shulstad/Nybolig). Er en TV- reklame der fortæller en lilleofte humoristisk historie som enten har rod i hverdagen, eller som er baseret på fiktion.
  • Lyriske reklamer. (F.eks. mange shampooreklamer) Er romantiske, poetiske og/eller lyriske. De bruger romantisk musik, symboler fra naturen og rolige kamerabevægelser. De har bløde overgange fra scene til scene og benytter ofte slowmotion optagelser.
  • Fakta og/ eller ”sælgende” reklamer. (Bilka, Biva., Føtex m.fl.) De er enkelte og hurtigt indspillede. Disse tv-reklamer er en slags filmet ”tilbudsavis”, køb 3 pakker tampax for… osv. En stemme er lagt ind over reklamen og fortæller om de fantastiske tilbud som butikken har. Nogle gange optræder en sælger, som taler til kameraet, altså dig.
  • Serie reklamer (DSB, Harry, TDC). Er tv-reklamer som der jævnligt udkommer nye episoder af. Tv-seeren kommer til at kende hovedpersonerne og vi taler om dem: ”Har du set den nye reklame med..?”. Det er ofte store firmaer der bruger denne type reklamer, da de er dyre at lave.

 

Øvelse

Hvilke reklamer kender du?

Hvilke husker du særlig godt?

Hvorfor husker i dem? Er de sjove, mærkelige, flotte, uhyggelige, interessante, fristende eller…?

 

Herunder finder i links til 3 reklamer:

Kildevæld

TDC - tralalala

TDC - Vinterbad

 

Vælg en af de tre reklamer.

  • Hvem er reklamens afsender?
  • Hvad er budskabet?
  • Hvem er modtagere?
  • Hvordan har afsenderen valgt at kommunikere?
  • Hvilken type reklame er der tale om?

 

*Reklamelogbog opgave*

Du skal vælge hvilken type tv-reklame du vil lave og beslutte dig for på hvilken måde reklamen skal reklamere for dit produkt.

Du skal derudover på nuværende tidspunkt beslutte dig for 3 elementer du vil have til at indgå i din reklame. Det kan f.eks. være humor, romance, musik, dans, sjov, leg, spil, fakta, sjove karakterer o.lign.

 
Panel title

© 2017 heidihoej

Antal besøg: 141

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,79947900772095sekunder