Kort - og godt - film - Analyse af Pusling

Pusling

I den følgende opgave, vil vi analysere filmen ”Pusling”, instrueret af Christina Rosendahl, 2007, og forholde os til både handlings- og fortælleplanet heri. Af pladshensyn, vil der blive udvalgt særlige analyseområder, som der sættes særligt fokus på.

Analyse:
Handlingsplanet

Pusling handler om Piv, som går i tredje klasse. Hun har ikke mange venner, og hun bliver mobbet af klassens lede pige, Mia. En dag skal Pivs forældre have en gammel ven på besøg, og vennens datter viser sig at være Mia. Mor og far ved ikke noget om pigernes forhold til hinanden, og ingen af pigerne siger noget. Da de har spist går pigerne en tur i skoven sammen med Pivs hund, Blondie. Tidligere på dagen har Piv set en død kat i vandet for enden af en træstamme, og hun udfordrer Mia til også at gå derud. Mia falder i vandet, og Piv hjælper hende op. Mia er herefter sød ved Piv, og de går hjem igen.

Fortællingen udspiller sig med en tredjepersons fortæller, som er bundet til fortællingens hovedperson, Piv.


Anslag: Da hun finder den druknede kat.
Præsentation: Vi ser Piv i skoven og på skolen.
Uddybning: Vi finder ud af mere om konflikten mellem både Piv og Mia og Piv og hendes forældre.
Point of no return: Da de konkurrerer om hvem hunden bedst kan lide.
Konfliktoptrapning: Piv udfordrer Mia til at gå ud på træstammen og se den druknede kat.
Klimaks: Mia falder i vandet – Mia forsvinder under vandet.
Udtoning: Pigerne følges hjem gennem skoven.

Piv er meget alene. Hun er alene i skoven, hvor hun gemmer sin dukke med alt dens tilbehør. Hun leger alene og har kun hunden, Blondie, som ven. Skovens naturlige lyde giver fornemmelsen af, at det er her hun finder ro. Det er det sted hun er tryg og på hjemmebane. I skoven har hun friheden til, at være den hun er, hun behøver ikke at bekymre sig om hvad alle andre synes om hende. Da Mia finder hulen, trænger hun ind i Pivs personlige sfære. Hun overskrider en grænse – dog uden at vide det. Da hun så finder ud af at det er Pivs hule, overskrider hun bevidst grænserne igen og igen. Dette er karakteristisk for figuren Mia.

Andre eksempler på at Piv er meget alene, er at hun går alene på gangen på skolen og spiser sin madpakke. Hun ser Mias gruppe, som laver en tillidsøvelse. Legen foregår på toppen af trappen med bind for øjnene og kan få alvorlige konsekvenser. Piv stiller sig og kigger på. Mia presser hende til at være med. Da det er Pivs tur, forsøger Mia at få hende til at træde ud over kanten. Piv stoler ikke på Mia og stopper lige på kanten, dette viser noget om pigernes forhold. På den ene side vil Piv gerne tilfredsstille Mia, på den anden side er hun vred på hende. Hun ligger under for gruppens beslutning om, at Mia er dronningen.

I omklædningen efter svømning sidder Piv alene tilbage. Læreren beder hende om at slukke og låse. De andre piger venter ikke på hende, hvilket er et tegn på, at hun ikke har veninder i klassen. Samtidig virker det, som om hun med vilje vælger at gøre sig langsom, så hun undgår at følges med de andre piger. Det kan skyldes at hun føler sig udstødt af Mia og gruppen og dermed resten af klassen. I omklædningsrummet finder Piv en af Mias øreringe, som hun ikke giver hende tilbage, selv da Mia spørger efter den. Mia giver udtryk for, at hendes far vil skælde hende ud, når hun kommer hjem uden denne ørering. Det kan tolkes, som om Piv føler, at det giver hende en form for magt over Mia.

Piv får afløb for nogle af sine aggressioner både på cykelturen hjem og ved at slå hunden, da hun kommer hjem. Slagene virker prøvende. Det tolkes som om det er første gang hun slår den.

Piv bliver kaldt Palle. Dette er en reference til historien om Palle alene i verden, da Piv også er meget alene. Udover at kalde hende Piv kalder de hende Pivskid.

Piv forsøger at fortælle hendes forældre om forholdende på skolen. Hun forsøger at trænge igennem til moren og fortælle, at hun bliver drillet. Hun giver klart udtryk for, at hun hellere vil skifte til b klassen, men moren affærdiger hendes klager og beder hende om at tænke på hendes egen attitude. Moren er alt for optaget af andre ting og har svært ved at give sig tid til at lytte til de udfordringer, som Piv møder. Emnet bliver genoptaget ved aftensmaden. Hun forsøger at give udtryk for de dårlige oplevelser i skolen, men Mia affærdiger det ved hurtigt at skyde skylden på en anden. Forældrene er blinde over for pigernes forhold. Moren opfordrer dem til at være sammen og refererer til Mia som en veninde. Piv siger til moren at Mia ikke er hendes veninde og moren reagerer ved at sige, at med den indstilling kan hun godt forstå, at hun ikke har nogen veninder.

Mia er opvokset alene med faren og er tydeligvis berejst. Hun føler sig bedre end de andre og føler, at hun har ret til at nedgøre dem. Hun stiller spørgsmålstegn ved lærerens frase der skal være plads til alle, hvorfor skal der det? Hun spørger også Pivs mor, hvorfor det er sådan. Ingen af de voksne forstår at give hende et tilfredsstillende svar.

Temaet i kortfilmen er mobning. Herunder ligger temaer som gruppepres og det at stå alene tilbage. Samtidig er det ikke at blive hørt af ens forældre et væsentligt tema.  

Fortælleplan

På fortælleplanet gøres der brug af mange filmiske virkemidler. Af hensyn til plads i opgaven, er der i følgende analyse særligt lagt fokus på billedbeskæring, perspektiv og komposition, i udvalgte sekvenser. Disse fokusområder er valgt, idet netop disse har stor betydning for hvordan man oplever filmen på handlingsplanet. I parentes er angivet, hvor i filmen det omtalte tidsmæssigt kan findes.

Første sekvens udspiller sig i en skov, som har stor betydning på handlingsplanet. Her møder vi hovedpersonen Piv, som vi ser i en nær billedbeskæring for at understrege, at vi her har hovedpersonen. Der gøres her kun brug af reallyde, og skovens stilhed bliver brat brudt af en fugls skræppen (00.31). Pivs opmærksomhed rettes mod denne, og handlingen sættes i bevægelse. Underlægningsmusik starter, som understøtter denne igangsætning. Fuglens skræppen er et gennemgående virkemiddel i fortællingen og varsler hver gang en form for ulykke. Lyden er på den måde stemningsopbyggende og handlingsforegribende. Piv bevæger sig rundt i skoven, og der bruges flere former for billedbeskæringer og perspektiver. Fx ses Piv i frøperspektiv, da hun balancerer på træstammen (00.40), og derefter ses hele skovbilledet i en total billedbeskæring. Klipningen foregår som kontinuitetsklipning, det er altså ikke en, vi lægger mærke til, den følger bare Pivs bevægelser. Herefter ser vi ikke Piv direkte, men kun hendes spejlbillede i et vandløb i skoven (00.46).

Piv er nu i hendes hule, hvor vi ser hende i en halvnær billedbeskæring, og der zoomes på hendes dukke og remedier hertil (01.25). Det harmoniske billede ændres brat, idet fuglen igen skræpper op, samtidig med, at Pivs hund gør (01.44). Dyrenes lyde varsler ulykke. Vi ser Piv i nær billedbeskæring for at fokusere på hendes reaktion, som er foruroligende og undrende. Der bruges kontinuitetsklipning i form af en krydsklipning mellem det Piv ser på, hunden i søen, og hendes ansigtsudtryk. Vi får derved en følelse af at se tingene gennem hendes øjne. Der bruges nær billedbeskæring på hendes sko, idet hun træder ud på den smalle træstamme i vandet, og der krydsklippes fra fødderne til total af hende til syn af træstammens forløb, som vises med håndholdt kamera. Denne subjektive kameraføring giver autenticitet. Det hele bevirker, at vi sidder og er spændte på, om hun nu træder ved siden af og falder i vandet. Imens skriger og gør dyrene videre. Vi nærmer os målet for denne spændingsopbygning, selve klimakset for denne scene.

Piv får øje på en død kat i vandet samtidig med, at der bruges en asynkron, off-screen effektlyd, som uhyggeligt overraskelsesmoment (2.28). Seeren får et chok. I et frøperspektiv, hvor vi befinder os under vandet, ser vi op på Piv, som stikker sin hånd langsomt ned i vandet (02.40).

Vi befinder os nu i svømmehallens omklædning. Der bruges montageklip, en synlig klipning, for at markere, at der sker et skift i tid og rum (02.45). Piv sidder på en bænk og skuler op på Mia, som står foran spejlet og sætter ørering i (02.58). Her antydes et skævt forhold mellem disse to piger, jf. deres placering over for hinanden. Kompositionen bruges altså til at foregribe handlingen. Ligeledes er Pivs bluse knappet skævt. Piv og Mia er i dialog omkring Mias manglende ørering, og her ser vi de to i en to-skuddet billedbeskæring, hvor der krydsklippes mellem de tos ansigtsudtryk, som vi ser i nær beskæring. Der er drama mellem de to.

På skolegangen sker der noget interessant med kompositionen. Piv går på gangen, hvor linjerne er vandrette og flugter ud i horisonten mod et forsvindingspunkt (06.40). Se fx lamperne. Vandrette linjer symboliserer ro og stabilitet. Da hun træder ind i Mia og hendes veninders rum, er linjerne i stedet lodrette, som symboliserer noget magtfuldt[1]. Se fx de specielle gardiner (06.50). Med kompositionen viser producenten os altså igen, hvordan magtforholdet er mellem pigerne.

Da Piv cykler hjem, efter Mia har spyttet hende i hovedet, bruges en travelling kamerabevægelse (9.15). Vi bevæger os foran Piv og ser hende i normalperspektiv, i nær billedbeskæring, mens hun cykler. Omgivelserne er slørede, og der bruges en low-key belysning på Piv. Alt andet, naturen omkring hende, gnider ud. Dette viser den sindstilstand, Piv er i. Hun er lige blevet forulempet og er godt rasende. Hun tænker kun på hurtigst muligt at komme hjem til hendes sikre base. Vi har pga. virkemidlerne kun fokus på hende. Linjerne er her kælkede og skæve, som igen viser hendes foruroligende sindstilstand. Med et lysende skilt får vi fortalt, at dette er hendes hjem. På samme måde er der skilte, som fortæller os, når vi er på skolen og i skoven, selvom vi godt kan se det selv. At vi alligevel får vist skiltene, kan illustrere hvor stærkt adskilt fx skolen og hjemmet er i Pivs verden. At hun kun hjemme føler sig tryg.

I dialogen mellem mor og datter på badeværelset (11.40) er samtalen igen to-skuddet. Der montageklippes tilbage i tid, idet Piv dykker ned under vandet i karbadet. Hun drømmer, hun er ude i skoven, og alt er dejligt (12.00). Dette understøttes af rolig underlægningsmusik og fuglefløjt som reallyd. Vi ser op mod himlen fra frøperspektiv. Ved hjælp af virkemidlerne fortælles der, at skoven er hendes trygge fristed, hvor hun kan lide at være. Der klippes til ultranær billedbeskæring, mens Pivs far åbner vinen, incidental stemningsmusik fylder brat rummet, og der slås dermed an til aktion (13.41). Under middagen bruges mange forskellige beskæringer og perspektiver. Bl.a ses maden direkte lodret fra fugleperspektiv (13.47). Hele middagsselskabet ses ude fra gangen, og igen er kompositionen præget af de rene, pæne linjer (13.49).

Gennemgående er farverne naturlige, men det er bemærkelsesværdigt at hovedpersonen Piv i de fleste billeder ses i sin røde jakke. At den er rød er ikke tilfældig, men er valgt for at skabe fokus på hende. Overfor Piv står Mia, som har en sort jakke på. Denne sorte farve symboliserer den autoritet, hun også viser at ville praktisere. 

Som nævnt er det især kompositionen, billedbeskæringen og perspektivet, producenten har brugt som virkemidler. Der er ikke brugt megen effektlyd, men de gange der bruges, virker det derved også kraftigere. Alle de brugte virkemidler er vigtige for handlingen og vores forståelse af denne. Uden disse kunne vi have opfattet historien helt anderledes. Så for at guide os til at nå den forståelse producenten ønsker af os, og for at give os den optimale oplevelse, har hun valgt brugen som hun har.
 
Panel title
Antal besøg: 72

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,3548469543457sekunder