Lindetræet - Afsluttede drømme
Afsluttede drømme er mit første forsøg på at lave en længere historie.
Jeg er langt fra færdig med opbygningen af historien, men vil gerne smide starten af 'skelettet' på siden.

Første kapitel er påbegyndt, og vil også lige poste starten af historien her:

Jeg kan mærke luften omkring mig, se himlen over mig og jorden mange kilometer nede. Bjergets top kommer længere og længere væk, jeg falder. Jeg råber, men vinden lader ikke min stemme komme igennem. Jeg ved ikke hvad jeg råber efter, men hjælp ville være fornuftigt.
Den lysegrå side af bjerget er tæt på mig, men jeg kan ikke gribe fat i stenene. Der er ingen grene, intet at gøre. Kun falde ned på den hårde klippejord. Jeg ved, at jeg ikke kan overleve sådan et fald.
Jorden kommer tættere og tættere på…

Aaron satte sig op med et sæt og konstaterede, at det bare var en drøm. Det havde føltes ægte, men han levede stadig. Han så sig omkring og kunne ikke kende stedet. Der var lyst omkring ham, men han kunne ikke finde ud af hvor han befandt sig. Gulvet under ham var af sten, og da han rejste sig, kunne han se at væggene var af samme solide materiale. Han lagde hånden på de hårde stenvægge og kunne mærke, at de var ujævne. Det samme var gulvet, og da han kiggede op kunne han se, at loftet ikke var meget anderledes. Han så mod den eneste lyskilde, som var stor og åben. Han kunne se bjerge udenfor, en masse bjerge. Med forsigtige skridt gik han mod hulens udgang og faldt tilbage da han fik øje på nogle fremmede væsner. 

Afsluttede drømme

Hovedperson(til dels jeg fortæller), Aaron, vågner af en drøm i en fremmed verden. Han befinder sig i en bjerggrotte, i blandt et mystisk fantasy folk.  Han har ikke andet valg end at lære dem at kende, hvilket han med tiden gør.
Det viser sig, at menneskerne(Aarons art) bygger kolonier tættere og tættere på bjerget, hvilket kan resulterer i, at naturen bliver forstyrret og bjergets vrede kommer frem (et vulkanudbrud).
Aaron opsøger menneskerne, som ikke kan kende ham efter de mange år(han kender nogle af dem), og forklare dem det hele. De tror ikke på ham, men begynder at passe på naturen. Dog viser det sig at naturens børn(diverse fantasy dyr) begynder at angribe menneskerne og flere dør.
Det er op til Aaron at overbevise det fremmede folk om, at de skal få dyrene væk fra menneskerne, og samtidig skal han sørge for, at menneskerne kommer længere væk fra bjergene. Det ender i en kamp mellem mennesker, bjergfolk og dyr og Aaron må ty til drastiske midler for at kunne stoppe kampen og bringe fred.


Kap. 1: Når drømme slutter
Aaron drømmer, at han falder langs en klippe, men vågner lige inden han rammer jorden. Han bliver forskrækket og ser sig omkring, men kan ikke kende hvor han er. Han er i en stengrotte og kan pludselig høre stemmer, tale et sprog han ikke forstår. Han går i panik og flygter ud af hulen, men opdager at han ikke kan finde væk, naturen er farlig og han er midt i mellem en masse bjerge. En af de fremmede folk trækker ham ind i hulen igen. De fremmede er lidt højere end normale mennesker, meget mere spinkle og utrolig adrætte og stærke, med lange fingre, arme og ben. De har ikke pels, eller haler, men hænder med klør og grålig hud. Deres ører er nærmest trekantede. Aaron betragter dem som aber, selvom de har tøj på, i form af skind ’heldragter’, med huller til arme, hals og ved lårene.

Kap. 2: Et bjergfolk med stenvåben
Det fremmede folk passer på Aaron, selvom han ikke kan kommunikerer med dem. Han begynder at betragte deres måde at klare sig på, og studerer dem i bjergene, dog på de sikre platforme. Han får serveret rå kødstykker, som han med tiden lære at spise, for at overleve, ligesom de fremmede. Aaron prøver at finde ud af hvorvidt de fremmede er mennesker eller aber, for de taler sammen og forstår hinanden, går rundt og udvikler våben og redskaber, men de tilbereder ikke noget, og de hvæser og knurre når de er vrede og i kamp. Meget primitive mennesker finder han frem til, at de er.

Kap. 3: Ukendte arter
Aaron følger sig fanget i bjergene, og vil væk, men han kan ikke finde en måde at komme det på. Desuden er han stadig nysgerrig omkring det fremmede folk. Han prøver at opfange deres sprog, men kan endnu ikke kommunikerer meget med dem. En dag kommer der en person til hjemhulen, som folket kender og virker glade for at møde igen. Aaron kan se at personen der kommer, ikke er lige som de andre. Han er på højde med Aaron, hans hud er mørk, men ikke af snavs og jord. Han har ikke klør som de andre og hans øre er runde, som et menneskes. Men han er utrolig spinkel, og har næsten samme kropsbygning som dem. Han bærer samme påklædning. Aaron forstår, at han bliver i hulen.

Kap. 4: Nye og gamle lyde
Aaron har ikke fundet en vej væk fra bjergene, da han ikke tør bevæge sig væk fra platformene. Han lytter til den mørke fremmede, og bjergfolkets samtaler, men forstår ikke et ord. Med jævne mellemrum kan han mærke blikke på sig.
Den nyankommende, kommer nærmest kravlende hen mod ham og betragter ham meget. Han taler til Aaron, på menneskesprog, og Aaron forundres. Den fremmede hedder Pete og fortæller Aaron at folket er en videreudvikling af en uopdaget primat art, der lever i bjergene. Han fortæller også Aaron, at han befinder sig på en enorm ø og, at mennesker er begyndt at udforske øen. Det gør ikke noget så længe de holder sig på afstand fra de store bjerge. Pete fortæller også om dyrene der lever i bjergene, både de harmløse og de farlige.

Kap. 5: Fremmede verden
Pete begynder at lære Aaron at begå sig i bjergene, samt begynder at lære ham bjergfolkets sprog. Han tager Aaron med til de smalle dale, der ligger blandt bjergene, og der lærer han Aaron at lave våben. Aaron bliver gladere og gladere for stedet, men savner sit liv hjemme, og prøver hele tiden at finde en vej væk fra bjergene. Men det synes at være umuligt. I et forsøg på at komme væk fra Pete støder han på et af bjergenes rovdyr, Pete når at redde ham, fra at blive slået ihjel. Dyret er næsten dinosaur agtigt, men mere skummelt og mere adræt. Langsomt går det op for Aaron, at han ikke bare lige sådan kan komme væk.

Kap. 6: Jagten på føden
Aaron bliver bedre til at bevæge sig ubesværet på de lette bjergskrænter. Pete vil lære ham at jage, med de våben han efterhånden har lært at bruge og lave. Aaron er begyndt at forstå bjergfolket, men ikke bogstaveligt talt, for han taler ikke deres sprog endnu. Han kan efterhånden tolke hvad de mener, når de henvender sig til ham. Han har endnu ikke fundet ud af, hvordan han endte hos dem. Det eneste han husker er drømmen han vågnede af. Han kan huske hvordan alting så ud da han faldt, og han er begyndt at drømme den igen, men mere detaljeret. Han løber langs en klippeskrænt efter noget der ligner en blanding mellem en abe og en fugl. Pludselig begynder dyret at flyve og Aaron falder ud over en brat kant, han kan skimte en helt hvid skikkelse, men det er det eneste han ser inden han vågner.


Kap. 7:  Fjendlige fremmede
En af bjergfolkene(Suqtu) vækker Aaron, ved at hive lidt i hans arm. Han ’skriger’ nogle lyde, men lyder ikke panikken. Aaron bliver forvirret og forstår intet. Han hører lydene og de lyder som ”Suqúi.” Aaron ser sig omkring efter Pete, men den mørke bjergmand er ingen steder at finde. Suqtu bliver ved med at ville forklare noget, mens de andre i hulen bliver skræmte og skynder sig ud og kigger efter noget. Og ser 2 mennesker komme gående, han kender dem ikke, men vil godt ned til dem. Han begynder at gå, selvom bjergfolket virker modvillige. I det samme menneskerne(nogle militante bjergvandrere) får øje på ham bliver de nysgerrige og sætter farten op mod ham. Inden Aaron når at tænke ser han menneskerne falde til jorden såret af stenfliser. Et våben han kender fra bjergfolket. Aaron bliver vred, løber tilbage til bjergfolket og råber af dem.
Pete kommer løbende hen til ham og trækker ham væk. Forklare ham at enhver fremmed på bjerget er en fjende. Suqtu holder øje med Pete og Aaron, men virker ikke så oprørsk som de andre.

 
Panel title

© 2017 lindetraeet

Antal besøg: 277

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,30062794685364sekunder