Madariaga - IT og læsning - materialer og elevopgaver brugt i praksis

4fb63387831dc18052012.jpg4fb633fcb138b18052012.jpg4f92a7e07b91e21042012.jpg

 

Præsentation og oversigt:

 

Her finder du materialer og elevopgaver, som jeg har udformet og afprøvet gennem et undervisningsforløb i dansk om IT og læsning på mellemtrinnet. Nogle af mine erfaringer dermed er desuden også beskrevet og illustreret. I oversigtsform består denne side af:

 

  • mit afsæt i Jeppe Bundsgaard litteratur om dansk og IT og Fælles Måls bestemmelser om informationssøgning på internettet

 

  • En PowerPoint fil med en række dias til at undervise i IT, læsning og informationssøgning (via Smart Board i dit givne undervisningslokale)

 

  • Elevopgaver der baserer sig på at øve eleverne i at informationssøge og læse tekster på internettet med forskellige læsetilgange

 

  • Min praktiske erfaringer med opgaverne i form af

       1) egne (fag)didaktiske overvejelser/ideer                                       

       2) eksempler på besvarede elevopgaver og

       3) elevsynspunkter omkring undervisningsforløbet og elevopgaverne

 

_______________________________________________________________

 

Afsættet i Bundsgaards IT didaktik i dansk og Fælles Mål

 

Materialerne og elevopgaverne har jeg lavet med inspiration fra Jeppe Bundsgaards (phd. i dansk) litteratur om danskfagets IT-didaktik. Han påpeger kort fortalt, at eleverne må udvikle en form for IT baseret informationskompetence, fordi:

 

"internettet stiller så mange nye og i anvendelighed langt større muligheder til rådighed", og fordi der med internettets mange tekster er "tale om et sammensurium som det kan være meget svært at finde rundt i og forholde sig til"

(Bundsgaard, side 173 i "Bidrag til danskfagets IT didaktik", 2005)  


 

Særligt internettet stiller ifølge Bundsgaard mange nye tekster og informationer til rådighed for eleverne, hvorfor det er en væsentlig opgave for skolerne, at støtte eleverne i, hvordan de kan læse internettekster og forholde sig til informationssøgning på internettet. Bundsgaard mener derfor, det drejer sig om at udvikle elevernes informationskompetence, så de bliver i stand til at søge, hente og bruge information på internettet med forskellige læsestrategier og udvælgelsesfaser:


"Den informationskompetente er i stand til at udføre alle processer fra definition af opgaven, over valg af informationssøgningsstrategier til brug og syntese af informationerne (...) internettet er jo ikke en velordnet verden af informationer. Det er snarere noget, der uden at fornærme nogen vel kan kaldes verdens største rodebunke af guld og slam og alt derimellem. Og her handler det i høj grad om at kunne læse på mange forskellige måder for at finde frem til information, man kan bruge – og ikke mindst for at vurdere, hvilke kilder man kan fæste sin lid til. Derfor: Søgning er læsning."

(Bundsgaard, side 5 i "Søgning er læsning", 2008)


På denne måde er søgning på internettet bl.a. særligt kendetegnet ved, at man skal læse på en skærm, hvor der kan forekomme links, overskrifter, perifere sidemenuer, søgefelter og en række multimodale udtryk på samme hjemmeside (lyd, billeder, menuer, ikoner, videosekvenser f.eks.).


Informationssøgning på internettet er ligeledes et område, der står fremhævet i Fælles Mål for dansk (2009) under "Generelle synspunkter". Her fremgår det, at man i forhold til informationssøgning og indsamling på internettet:


"må arbejde målrettet med, at eleverne tilegner sig en bevidsthed om den kompleksitet, som medierne er karakteriseret ved – billeder, tekster, lyd, filmklip etc., der konstant veksler og ændrer sig.


Der må i undervisningen fokuseres på:


  • identifikation af behovet for information
  • værktøjer til informationssøgning
  • strategier til at søge systematisk og hensigtsmæssigt
  • vurdering af informationer
  • kildekritik
  • sortering og valg af information ud fra opgaver og mål
  • korrekt citering og referering af kilder."


Jeg anser Jeppe Bundsgaards nævnte synspunkter og mit undervisningsforløb om "IT og læsning" som måder og tilgange til at arbejde mere eller mindre med fokuspunkterne ovenfor fra Fælles Mål.


De overordnede mål for det 4 uger lange undervisningsforløb, som jeg praktiserede, var, at eleverne i tråd med Bundsgaards synspunkter skulle

- lære at bruge IT og internettet hensigtsmæssigt til at søge efter information

- reflektere over forskellige IT redskabers kommunikationsmuligheder, begrænsninger og udfordringer
- lære at forstå internettekster ved at anvende læsestrategier som et redskab

Nedenfor finder du selve diasene (lærevejledningen i powerpoint) og elevopgaverne, som udgør to sammenhængende dele. Filen med diasene skal anses som et muligt undervisningsredskab for læreren, som denne kan bruge i en given klasse. Diasene anvendte jeg selv som et led i min undervisningsforberedelse, mens jeg også illustrede flere af dem for eleverne gennem klasseundervisningen. På den skole, hvor mit undervisningsforløb fandt sted, var computere til rådighed indimellem som de eneste elektroniske informationsteknologier.


Vejledende dias til undervisningsbrug:


Undervisning i IT og læsning - til læreren og for klassen

 

Diasene er opstillet i den kronologiske rækkefølge, som jeg anvendte dem i gennem undervisningsforløbet. Diasene blev og kan anvendes parallelt med nedenstående elevopgaver og materialer. 



Introducerende tekst om IT og tilhørende opgaver:

Tekst om informationsteknologi

Arbejdsopgaver til tekst om IT

 

Til teksten om IT skal eleverne give overskrifter til de forskellige afsnit for at vurdere, hvad den primært handler om. Efterfølgende kan eleverne med fordel udveklse overskrifter med hinanden, så de får skrevet forskellige forslag ned. Til det formål kan eleverne f.eks. aktiveres ved at gå rundt i klassen, stoppe op og mødes 2 og 2 på skift.

 

Her kan du se et eksempel på en elev, der har givet IT teksten overskrifter i samspil med andre elevers forslag.

 

Elevens overskrifter

 



Skemaer om informationsteknologiers kommunikationsmuligheder og udfordringer:

Skema 1 at beskrive kommunikationsformer


Skema 2 at beskrive fordele og ulemper


et udfyldt skema af klassen via notebook (Smart Board)


 

Skeamerne kan via Smart Board anvendes til at fremme elevernes refleksioner omkring IT redskabers muligheder, udfordringer og begrænsninger.


 

Nedenfor ser du billeder fra klassen, fra da vi arbejdede med teksten om IT og med skemaerne (skema 1 og 2), som jeg benyttede til at iscenesætte en fælles og mundtlig dialog om det at kommunikere med og uden IT redskaber. Det blev knyttet an til et fokus på IT redskabernes kommunikationsmuligheder i forhold til f.eks. at skrive, tale, lytte og læse. Billederne er opstillet i kronologisk rækkefølge.

 

Da jeg anvendte skemaerne i danskundervisningen, udfyldte eleverne selv felterne alene eller i par, mens vi samlede deres svar op i fællesskab. Her oplevede jeg, at det tog en del tid at udfylde skemaet i fællesskab, hvorfor det kunne have været en fordel at veksle mere mellem den fælles samtale og elevernes egne skemabesvarelser.

4f880a937154413042012.jpg
Via Smart Boardet indledte jeg med at fortælle klassen om
skemaerne, som de skulle udfylde skriftligt i deres grupper.

I øvrigt var klassen på dette tidspunkt netop blevet færdige med
at give teksten om Informationsteknologi overskrifter.



                 4f880a16272bc13042012.jpg4f8808ebf1ac213042012.jpg4f8807e1b57eb13042012.jpg
                          4f902692304bf19042012.jpg

Her gik eleverne i gang med at karakterisere IT-redskabers kommunikationsmuligheder og begrænsninger ud fra skemaerne (se skema 1 og 2).
 


                  4f880ccc1e6a513042012.jpg
Og afslutningsvist skrev eleverne deres svar i form af stikord ind i notebookdokumentet (se filen "et udfyldt skema(...)), hvilket blev knyttet an til en fælles dialog om IT redskabers kommunikationsmuligheder og begrænsninger.



At læse en linkside

For at undervise eleverne i hvordan de kunne læse en linkside med en række af søgeresultater, udarbejdede jeg dette dokument. Dokumentet tjente det mål at øve eleverne i at forestille sig potentielle internettekster ud fra en søgning efter ordet "influenza" på Google som et eksempel:


Til eleverne At læse en linkside


Og her kan du se et eksempel fra en elev, der lavede opgaven:

 

Opgaveeksempel



Elevernes oplevelse af at arbejde med de ovennævnte materialer 


I undervisningsforløbet med IT og læsning evaluerede vi undervejs elevernes oplevelse af at arbejde med de ovennævnte opgaver og de dertilhørende fagbegreber (f.eks. informationsteknologi, IT redskabers muligheder og begrænsninger, søgning med nøgleord, kommunikationsformer, mimik, artikulation mm.) i forhold til målene med undervisningsforløbet.

 

 

Elevernes oplevelse af at arbejde med de ovennævnte opgaver




Søgeprocessen

 

I dette dokument til eleverne, kan de udfylde arkets forskellige søgetrin, der er udformet med inspiration fra amerikaneren Eisenberg og hans trin-tilgang til at søge efter information med i bestræbelsen på at udvikle elevernes informationskompetence. Dokumentet kan samtidig bruges som besvarelsesark for elevernes søgeopgaver.

 

Søgeprocessen - til eleverne

 



Orienteringslæsestrategier


orien.l.strat. til eleverne


I samspil med dette dokument kan eleverne undervises i tre forskellige måder at orientere sig på, når det gælder læsningen af internettekster. Eleverne kan med fordel selv skrive, hvad de tre orienteringslæsestrategier dækker over i dokumentet efter en undervisning i det. Dog fandt jeg det i praksis nyttigt at lade de elever, som havde svært ved at formulere det selv, skrive forklaringerne af fra diaset direkte (lærervejledningen /PowerPoint),



Informationssøgning på internettet

 

Her er en opgave, som fokuserer på at øve eleverne i at søge efter information på internettet via Google og/eller AltaVista:

 

Opgave i informationssøgning

 

 

I undervisningsforløbet ønskede jeg med dette opgavedokument at give eleverne nogle søgeopgaver med brug af internettets søgemaskiner. Bagefter skulle eleverne komme med deres overvejelser omkring deres søgeproces og det at præcisere søgninger. Hvor den første opgave kun har et reelt svar (50 km/t), så har opgave 2 et større omfang af svarmuligheder. I praksis fandt jeg i forhold til opgave 2 hurtigt ud af, at eleverne blot kopierede svar fra forskellige internetsider ind i opgavedokumentet. Jeg opfordrede derfor eleverne til at skrive deres egne formuleringer, så de selvstændigt kunne præsentere deres svar for hinanden. Det gjorde jeg ved at lade eleverne omformulere deres svar med deres egne ord.

4f92a736e062121042012.jpg4f92a7779c57421042012.jpg        4f92a7e07b91e21042012.jpg4f92a81a9a40d21042012.jpg

                  Her er eleverne i gang med at søge efter information

 

 

Elevforslag til god informationssøgning på Google


Elevforslag... 

 

Dette dokument sigter mod at iscenesætte elevernes forslag og bud på gode informationssøgningsteknikker. Opgaven udføres først alene af eleverne og bagefter ved at de laver interviews med hinanden.

 


 

Endnu en informationssøgningsopgave

 

Endnu...


Denne informationssøgningsopgave sigter mod at øve eleverne i at søge efter information på en hjemmeside (2.verdenskrig.dk) ved at læse sidemenuer og overskrifter mm. Da opgaven baserer sig på at læse og undersøge selve hjemmesiden, opfordres der derfor i opgavesammenhængen til ikke at anvende Google som søgemaskine. Derudover kan opgaverne i dette dokument med fordel praktiseres med afsæt i de forskellige orienteringslæsestrategier (central læsning, perifer læsning og lineær læsning), således at eleverne kan have sig dem for øje under besvarelsen af opgaverne.


Rent praktisk oplevede jeg med denne opgave og de andre i øvrigt, at det var hensigtsmæssigt at give eleverne en konkret opgave ad gangen og samtidig følge op på den, før den næste blev iværksat. Når jeg f.eks. fortalte eleverne på en gang, hvordan de skulle arbejde med 3-4 oppaver, endte det ofte med, at de hurtigt glemte, hvad de skulle.

 

 

 

Læsestrategier ift hjemmesider

 

For at lære eleverne at begribe hvad hjemmesider handler om, kan dette dokument tjene det formål at øve eleverne i at bruge og forstå læsestrategierne overblikslæsning, skimning, fokuslæsning og surfing på internettet. I skemaet kan de skrive, hvad læsestrategierne betyder efter undervisning deri. Hvad læsestrategierne dækker over står forklaret i diasene (lærervejledningen).  

 

Skema om læsestrategier

 

Og i disse to opgavedokumenter kan eleverne øve sig i at anvende overbliklæsning, skimning og fokuslæning ud fra to konkrete hjemmesider:

 

Øvelse i overblikslæning

Øvelse i skimining og fokuslæsning

 

Her er de to hjemmesideforsider, som de to opgaveøvelser tager udgangspunkt i (www.2verdenskrig.dk og www.dr.dk): 2 hjemmesidetekster

 

 

 

Kritisk læsning af hjemmesider

 

Dette dokument beskriver en tilgang til at læse hjemmesider kritisk. I tilknytning er der en opgave i at læse en hjemmeside kritisk til eleverne.

I undervisningspraksis oplevede jeg, at eleverne fra 5. klasse generelt var ret ukritiske, da de løste opgaverne. Til spørgsmålet om de kunne stole på hjemmesidens (islaminfo.dk) oplysninger, svarede mange elever, at det kunne man sagtens, da der ifølge hjemmesiden selv var tale om "eksperter". Elevernes ukritiske læsning gjorde sig gældenede, selvom jeg havde undervist dem i at læse og forholde sig kritisk. Grunden dertil var efter min overbevisning, at eleverne indtil da var ret uøvede i at læse og forholde sig kritisk.

Samtidig fandt jeg det givtigt, at persektivere overtalende/manipulerende tekster på hjemmesider til reklametekster mere generelt, da det satte kritisk læsning ind i en større sammenhæng.

 

opgave i at læse en hjemmeside kritisk

 

 

Dobbeltcirkler

 

I undervisningsforløbets afslutning organiserede jeg eleverne i såkaldte dobbeltcirkler for i højere grad at fremme elevernes egen indbyrdes og mundtlige kommunikation (tale og lytning) omkring flere centrale begreber og områder indenfor IT, læsning og informationssøgning. Ideen med dobbeltcirkler er udviklet indenfor en undervisningsform ved navn Cooperative Learning, som meget kort fortalt bygger på socialekonstruktivisitisk læringsteori og samarbejdende/relationelle arbejdsformer. (Se f.eks. www.cooperativelearning.dk )  

 

Den visuelle opstilling af en dobbeltcirkel ser således ud:

4faacc3ea881509052012.jpg

 

I min klasse blev de 20 elever inddelt i to dobbeltcirkler, som bestod af en indre og en ydre cirkel med 5 elever i hver. Eleverne i den indre cirkel stod hver især med fronten overfor en elev i den ydre cirkel. Fra det udgangspunkt stillede jeg eleverne et spørgsmål, som de alle fik et lille 1 minut til at besvare overfor deres makker. Dernæst roterede eleverne i den ydre cirkel således at de stod overfor en ny makker fra den indre cirkel. Derfra stillede jeg et nyt spørgsmål til eleverne, og sådan forsatte rotationen og ideen. Spørgsmålene jeg stillede var eksempelvis:

Hvad vil det sige at læse en hjemmeside kritisk (hvordan gør man og hvorfor skal man gøre det)? - Hvad vil det sige at overblikslæse en hjemmeside? - Fortæl alt det du ved om IT - Hvordan kan man gøre sin informationssøgning bedst mulig? (se de øvrige spørgsmål i lærervejledningen/diasene)

 

4faad63acede409052012.jpg 4faad6754ae1c09052012.jpg 4faad6e1d80c409052012.jpg

         Eleverne er i gang med arbejde i dobbeltcirkler.

 

Klassens erfaring med arbejdsformen i praksis:

 

Elevernes opfattelse af at arbejde med dobbeltcirklerne var ikke til at tage fejl af: De mente, at det først og fremmest var sjovt og anderledes, fordi de skulle bevæge sig og kommunikere med flere elever, som de normalt ikke talte (fagligt) så meget sammen med. Omvendt var udfordringen også at fokusere på spørgsmålene for eleverne, da det sjove i arbejdsformen også var tæt på at blive til blot "sjov og ballade" for nogle.

 

4faad9debecc209052012.jpg 4faada3684a2a09052012.jpg

4faadac4d355309052012.jpg 4faadbbb6f8af09052012.jpg

 

 

Evaluering

 

Til allersidst evaluerede klassen og jeg de indledende og overordnede mål med undervisningen gennem disse evauleringsark, som eleverne besvarede:

 

Evaluering af IT og læsningsforløbet

 

 

I denne pdf-fil ser du 4 konkrete eksempler på, hvad eleverne svarede:

 

Evalueringseksempler

 

 

Med evalueringsarkene iagttog jeg, at:

 

- de fleste elever mente, de havde lært noget nyt om IT og læsning. F.eks. skrev de:

 

 "Det (forløbet) har gjort mig betydeligt mere opmærksom på på hvilke ord jeg bruger i min søgning, og hvem der har lavet hjemmesiden og om jeg kan stole på det. De ting vi har lært er jeg sikker på at jeg kommer til at bruge"

 

"Jeg har f.eks. lært (...) at gøre min søgning bedre på en computer og at læse på forskellige måder f.eks. i en tekst eller på internettet og at være kritisk"

 

"Jeg har lært om hvad IT er og teknologi, information og input og så har jeg lært at søge korrekt og at læse kritisk. Jeg har lært om overblikslæsning, skiming, fokuslæsning, og surfing"

 

"Jeg har lært at (...) orienter mig meget mere på internethjemmesider"

 

"Jeg har lært at gøre mine søgninger mere præcis og tænke mere over hvad jeg søger på"

 

"Så lærte vi at finde information på forskellige hjemmesider. Det var sjovt og spændende"

 

"Jeg har lært meget om hvad man kan forbinde IT med. Det var lidt svært i starten og ikke ret sjovt, MEN når man først kan finde ud af det bliver det enkelt og sjovere (...) Vi fik det forklaret på en anden måde end normalt. Vi har brugt Smart Board og computer smiley.gif"

 

"Jeg har lært at læse teksterne grundigt igennem og tænke mere over om man kan stole på det der står. Jeg har også lært hvordan man kan søgningen mere præcis f.eks. hvis man skal finde ud af hvad en kat spiser skal man bruge stikord og gerne ca. 3 stikord så er det meget lættere i hvert fald for mig at finde det rigtige link"

 

Som det fremgår af elevernes udsagn, så mente de, at de havde lært noget omkring IT, læsning og informationssøgning (F.eks. at præcisere deres søgninger på internettet). Samtidig var det min opfattelse, at det var svært for nogle at beskrive, hvad de helt præcist havde lært. F.eks. undlod nogle egentlig at svare på evalueringsspørgsmålene, mens andre svarede "aner det ikke".

 

I forhold til hvad der kunne have gjort undervisningen bedre, svarede mange elever (ca. 3/4) , at de godt kunne have tænkt sig at blive "aktiveret" på flere forskellige måder. Her ses eksempler derpå:

 

"det kan godt være kedeligt at side og kigge op imens du forklarerede og når vi sad og skrev. Så derfor var dobbeltcirklen en god ide"

 

"vi kunne godt ha' lavet lidt flere ting hvor vi stod op"

 

"At være mere aktive"

 

"vi (...) skulle side så meget ned det var godt da vi skulle lave den der cirkel så vi ikke kun sad ned og skrev - så bevægede vi os lidt smiley.gif "

 

"det ville være beder vis der var lidt spening i det lave en lej ud af det"

 

Med disse elevudsagn i betragtning gik det op for mig, at undervisningsmaterialerne og elevopgaverne i undervisningen måske lagde for lidt op til variende former for elevaktiviteter. Eleverne påpegede således, at dét at skulle lytte til læreren, lave skriftlige opgaver og sidde ned gjorde det svært at koncentrere sig i længden. På baggrund deraf vurderer jeg derfor, at elevopgaverne med fordel kan (og bør) sammenkobles med en undervisning, der aktiverer eleverne på flere forskellige måder: Her fremhævede mange elever "dobbeltcirkelen" som et eksempel på en givende, anderledes og rytmebrydende aktivitet, som de gerne ville arbejde mere med.

 

 

 

Til sidst vil jeg takke klassen for et spændende og interessant samarbejde og forløb!

 

4fb9291ab034d20052012.jpg

 

 

Tilbage til forsiden





 

 
Panel title

© 2018 madariaga

Antal besøg: 3164

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,4901919364929sekunder