Mona Skovgaard - Artikler - Kendeord

Dansk

Kendeord er småord, som angiver navneords køn og bestemthed
 
Det ubestemte kendeord:
  • fælleskøn: en dreng
  • intetkøn: et barn
Det bestemte kendeord:
  • fælleskøn, ental: drengen
  • fælleskøn, flertal: drengene
  • intetkøn, ental: barnet
  • intetkøn, flertal: børnene


Tysk

Det ubestemte kendeord:
 Hankøn   Hunkøn   Intetkøn
Nominativ   eineineein
Akkusativeineneineein
Genitiveineseinereines
Dativeinemeinereinem
 
Det bestemte kendeord:
 
Hankøn  
Hunkøn 
Intetkøn  
Flertal
Nominativ   
der
die
das
die
Akkusativ 
den
die
das
die
Genitiv
des
der
des
der
Dativ
dem
der
dem
den
 
Hvis et geografisk navn er intetkøn (det gælder de fleste lande og byer), bruges kendeordet kun, hvis navnet er forsynet med et tillægsord:
  • Kopenhagen - in Kopenhagen (intet tillægsord, intet kendeord)
  • Das schöne Kopenhagen - in dem schönen Kopenhagen
Hvis navnet er hankøn eller hunkøn skal kendeordet altid med:
  • Er reiste in die Schweiz
  • Er hat noch nie den Rhein gesehen
  • Wohnt er in der DDR oder in der Bundesrepublik?
  • Der Krieg zwischen dem Irak und dem Iran
Personnavne står som regel uden kendeord og tilføjer -s i ejefald
  • Das Buch Christians - Christians Buch - Louises Buch
Hvis man alligevel sætter kendeord foran, mister navnet sit -s
  • Das Buch des kleinen Christian
  • Die Macht König Christians des Vierten (König fungerer som fornavn og bøjes ikke)
  • Die Macht des Königs Christians des Vierten (des Königs er nu almindeligt navneord. Christian bøjes ikke efter "des")
OBS: "des vierten" --> tilnavne bøjes altid
 
Panel title
Antal besøg: 10621

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,30366015434265sekunder