Mona Skovgaard - Verber - Udsagnsord

Dansk

De sætningsdannende måder - Finitte modi

Udsagnsord findes i tre sætningsdannede (finitte) måder (modi): Fortællemåde (indikativ), ønskemåde (konjunktiv) og bydemåde (imperativ).
  • Fortællemåde (indikativ) er den almindelige fremstillende måde, der bruges i udsagn og spørgsmål. Den findes i nutid (præsens) og datid (præteritum, imperfektum).
  • Ønskemåde (konjunktiv). Et udsagnsord i ønskemåde er ordets stamme + -e. Ønskemåde bruges i dansk næsten kun i ønsker og kraftudtryk: Dronningen længe leve!
  • Bydemåde (imperativ). Et udsagnsord i bydemåde er ordets stamme, dvs. den korteste form af ordet, der kan eksistere: Gå! Kom! Hent køreplanen!
 

De ikke sætningsdannende former - infinitte former

De tre ikkesætningsdannende former (infinitte former) er: Navneform (infinitiv), nutids tillægsform (præsens participium) og førnutids tillægsform (perfektum participium).
  • Navneform (infinitiv) er udsagnsordets grundform, som man kan sætte at foran. Navneform er ordets stamme + -e. Dog har udsagnsord, som ender på en selvlyd (vokal), i tidens løb mistet e'et.
  • Nutids tillægsform (lang tillægsform) (Præsens Participium) er ordets stamme + -(e)nde.
  • Førnutids tillægsform (kort tillægsform) (Perfektum Participium) er som oftest ordets stamme + -et eller -t.
 

Hjælpeverber - Hjælpeudsagnsord

Hjælpeudsagnsordene bruges som "hjælp" til at danne førnutid (perfektum) og førdatid (pluskvamperfektum), og at blive bruges til at danne lideform (passiv). Hjælpeudsagnsordene hedder: have, være, blive, få.
 

Modalverber - Mådesudsagnsord

Mådesudsagnsordene betragtes ofte som en undergruppe til hjælpeudsagnsordene. Efter mådesudsagnsordene er der navneform uden at. De hedder: kunne, skulle, ville, måtte, turde, burde, gide.
 

Aktiv og passiv - Handleform og lideform

Handleform (aktiv) er den form af udsagnsordet, der udtrykker, at grundleddet udfører eller udførte en handling.
  • manden graver haven
  • manden gravede haven
Lideform (passiv) er den form af udsagnsordet, der udtrykker, at der foretages noget med grundleddet. Lideform dannes enten ved s-form eller ved omskrivning med blive.
  • Haven graves af manden
  • Haven bliver gravet af manden
 

Tysk

Hjælpeudsagnsord

Han vil:
  • Er wird = almindelig fremtid
  • Er will = udtryk for stærk vilje
Han :
  • Er muss = han er nødt til
  • Er darf = han må have lov til
PAS PÅ!
  • Er muss nicht kommen = han behøver ikke at komme
  • Er darf nicht kommen = han må (ikke få lov til) at komme
Han ville:
  • Er wollte = vilje
  • Er würde = fremtid
PAS PÅ!
  • Er wurde = han blev
Han bliver:
  • Er wird = der indtræffer en ændring
  • Er bleibt = han forbliver, bliver ved med at være
At være = sein (jeg har været = ich bin gewesen)
At blive = werden (jeg er blevet = ich bin geworden)
 
Blevet:
  • syg: er ist krank geworden (efter tillægsord)
  • hentet: er ist geholt worden (i lideform, efter udsagnsord)
 
 
dürfen
have lov
können
kunne
mögen
kunne lide
have lyst
müssen
måtte
skulle
sollen
burde
skulle
 
wollen
ville
wissen
vide
ich
darf
 
kannmagmusssollwillweiß
du
darfst
 
kannstmagstmusstsollstwillstweißt
er
darf
 
kannmagmusssollwillweiß
wir
dürfen
 
könnenmögenmüssensollenwollenwissen
ihr
dürft
 
könntmögtmüsstsolltwolltwisst
sie
dürfen
 
könnenmögenmüssensollenwollenwissen
ich
durfte
 
konntemochtemusstesolltewolltewusste
 gedurftgekonntgemachtgemusstgesolltgewolltgewusst
 

 

Hvor man på dansk har tillægsform + navnemåde:
  • Han har ikke kunnet se
  • Han har ikke villet komme
  • Det skulle du have vidst
Har man på tysk 2 x navnemåde:
  • Er hat nicht sehen können
  • Er hat nicht kommen wollen
  • Das hättest du wissen sollen
Dürfen, können osv. laver "dobbelt navnemåde" i stedet for det "gekonnt", "gewusst" , man skulle forvente, når man går ud fra den danske konstruktion.
 
OBS! Haben skal stå før de to navnemåder - også i bisætning!
  • Dass er nicht hatte kommen können
Lideform (=passiv) dannes med en bøjet form af werden + kort tillægsform
  • Han bliver elsket = er wird + geliebt
  • Han blev elsket = er wurde + geliebt
  • Han er blevet elsket = er ist + geliebt worden
Ved udsagnsord der betegner sindsbevægelse bruger dansk blive, men tysk bruger en form af sein:
  • Han blev forbavset = er war erstaunt
  • Han blev fortvivlet = er war verzweifelt
PAS PÅ! Han blev forskrækket = er erschrak (ikke noget hjælpeudsagnsord!)
 
Begegnen (møde) og folgen (følge) bøjes med sein og styrer dativ.
  • Jeg har mødt ham = ich habe ihn getroffen = er ist mir begegnet
  • Jeg har fulgt ham = ich begleitete ihn = ich bin ihm gefolgt
Ved begyndelse, tiltagen, aftagen, ophør bruges haben:
Der Regen hat:
  • angefangen (er begyndt)
  • zugenommen (er taget til)
  • abgenommen (er stilnet af)
  • aufgehört (er holdt op)
 Der er:
  • Es ist ein Mann im Keller
  • Es sind zwei Männer im Keller
Es ist følges af egentlig grundled i nominativ, der bestemmer om det skla være ist eller sind.
  • Es gibt einen Telefonautomaten hier
  • Es gibt zwei Telefonautomaten hier
Es gibt følges af genstandsled i akkusativ. Es er her rigtig grundled og gibt er altid ental
 

Uregelmæssige udsagnsord

De 8 særlige udsagnsord - "brennen - verberne"
 
brennen
 
brennt
brannte
gebrannt
kennen
 
kennt
kannte
gekannt
nennen
 
nennt
nannte
genannt
rennen
 
rennt
rannte
gerannt
senden
 
sendet
sandte
gesandt
wenden
 
wendet
wandte
gewandt
bringen
 
bringt
brachte
gebracht
denken
denkt
dachte
gedacht

 

Husk, når du skal bøje et uregelmæssigt udsagnsord:
  • at gå ud fra navnemådes stamme
  • nutid forandrer i 2 - 3 pers: a --> ä (du fährst) og e-->i (du siehst
  • nutids endelser er de samme som de regelmæssige udsagnsord
  • datid ændrer vokalen og har ingen endelse i 1. og 3. person
  • tillægsformen ge+ stammen +en (gesehen)

ad. 3)

ich
sehe
fahre
du    
siehst       
fährst
er
sieht
fährt
wir
sehen
fahren
ihr
seht
fahrt
sie
sehen
fahren

ad. 4)

ich sah
du sahst
er sah
wir sahen
ihr saht
sie sahen

Regelmæssige udsagnsord

Husk, når du bøjer et regelmæssigt udsagnsord:
  • du går fra grundstammen = navnemåde - en (SAGen). Denne stamme får forskellige endelser men ændres ikke under bøjningen.
  • nutids endelser er: e, st, t, en, t, en. Når stammen ender på -d eller -t indskydes -e-: e, est, et, en, et, en
  • datids endelser har et karakteristisk -t
  • tillægsformen ge + stammen + t = gesagt
ad. 2)
ich        
sag e            
arbeit    e
du
sag st
arbeit e  st
er
sag t
arbeit e  t
wir
sag en
arbeit    en
ihr
sag t
arbeit e  t
sie
sag en
arbeit    en
 
ad. 3)
ich        
sag te          
arbeit e te
du
sag test
arbeit e test
er
sag te
arbeit e te
wir
sag ten
arbeit e ten
ihr
sag tet
arbeit e tet
sie
sag ten
arbeit e ten

 

Fremtiden dannes af werden + navnemåde
  • Er wird mich holen
PAS PÅ! Er will = stærk vilje
 
Bydemåde har tre former
  • sag(e), sieh(e) - du skal
  • sagt, seht - I skal
  • sagen Sie, sehen Sie - De skal...

Sammensatte udsagnsord

Et sammensat udsagnsord består af et forled (selvstændigt ord) +udsagnsord
  • teil + nehmen
  • ab + reisen
I næsten alle tilfælde er sammensætningen "løs", dvs.
  • du skal lægge tryk på forledet abreisen
  • når du skal bruge nutid og datid i en hovedsætning, der skal dele ordet og sætte forleddet sidst i sætningen (Er reist heute ab / Er reiste heute ab)
  • du skal dele i bydemåde (reis ab!, Reist ab! Reisen sie ab!)
  • zu og ge skal kiles mellem leddene (abzureisen, abgereist).
I bisætninger står HELE det sammensatte udsagnsord til sidst:
  • ich hatte seinen Brief noch nicht empfangen, als ich gestern von Berlin abreiste
Hvis forleddet er
  • hinter
  • wider
  • voll (=færdig)
--> er forledet trykløst og ordet deles aldrig
 
Wiederholen deles aldrig.
 
Hvis forleddet er:
  • durch
  • um
  • über
  • unter
--> er forleddet trykløst og ordet udeleligt hvis det tilsvarende ord er "fast" sammensat på dansk
 
Gennemskue:
  • durch-schauen --> zu kan ikke indsættes
  • er durch-schaut --> deles ikke i nutid og datid
  • er hat sie durch-schaut --> ge kan ikke indsættes
 
Panel title
Antal besøg: 10623

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,56576991081238sekunder