Radiodagbog - Lærervejledning

I denne lærervejledning er der didaktiske overvejelser om arbejdet med radio i folkeskolen, supplerende teori og materiale til læreren, og overvejelser om hvorfor hver enkelt opgave og afsnit er relevant for elever i udskolingen


Hvad kan man bruge et radioprojekt til i skolen?:

Ved at arbejde med radioprojekt kan man forsøge at rykke lidt ved elevernes virkelighed. Man kan gribe arbejdet med radiolytning an på flere måder. Radioklip kan bruges som auditive tekster, hvor man analysere dem ud fra hvordan man ellers analysere skrevne tekster eller man kan bruge en mere kritisk vinkel og fokuserer på hvilke virkemidler der bliver brugt, enten de åbenlyse eller de mere skjulte og hvad disse virkemidler gør ved os som lyttere, enten bevidst, men også ubevidst. På den måde kan bl.a. åbne elevernes øjne for mediers påvirkninger og give eleverne viden til at forholde sig kritisk til medieverdenen og dens påvirkninger.

Det radioen kan gøre, som en tekst ikke kan, er at danne billeder vha. lyd. Tekster bruger billedsprog og beskrivelser. Det kan man også sige at radioen gør, men her sker det ofte samtidig med fortællingen, så man opdager det nogle gange ikke som lytter, men opfatter kun stemningen. Et eksempel på dette kunne være en reportage fra et kolonihavehus med fuglefløjt og latter, det får lytteren til at tænke på en dejlig sommerdag. Men hvis der så pludselig kommer en lyd af en bulldozer, så ændres vores forestilling sig og bliver mere dyster. Disse lydbilleder kan bruges for at understøtte en historie om at et kolonihavehusområde skal jævnes med jorden til fordel for en motorvej og gøre budskabet mere tydeligt.

Radio består af 3 elementer, stemme, lyd og stilhed og de 3 elementer kan man så arbejde med og sætte sammen på forskellige måder og på den måde opbygge forskellige stemninger og fortællinger. En rolig stemme med mange pauser, hvor der er stilhed og uden en masse lydeffekter kan få en stemning af eftertænksomhed frem, hvorimod en hurtig stemme, med mange skarpe lyde og hvor hvert sekund er fyldt ud med lyd kan give indtryk af noget hektisk.

Stemme: Resonans , artikulation, tone (høj/lav), sætningsmelodi (stigende/faldende – ofte tendens til fald), kompression (klang = fyldig/svag), pause og frasering, tempo og styrke, dialekt, ung/gammel, lys/dyb, højkultur/lavkultur

Lyd: Skarpe/dæmpede, glade/vrede, høje/lave, lange/korte osv. 

Stilhed: Ingen lyde, selvom det er sjældent at man slet ikke hører nogle lyde, som regel er der enten en summen, puslen, vind eller folk der snakker et fjernt sted og lign.

Nogle virkemidler der bruges i radiofortællinger.

Cleansound: Rummets egen lyd, som fortæller noget om stedet. F.eks. blæst, elektrisk susen, maskinlyde, klirren af glas, motorstøj osv.

Rummets klang: ekko, indelukket, osv. Fortæller noget om rummet som der bliver optaget i, et stort tomt rum eller et lille tæt møbleret værelse.

Fortællende lyde: Lyde der har en mening, f.eks. fuglekvider, pistolskud, buldren af tordenvejr, musik med strygere eller musik med en hidsig elguitar osv. Altså lyde der giver lytteren billeder.

Mikrofonafstand: Kan vise nærvær hvis mikrofonen holdes tæt på eller være mere fjern hvis personen taler langt væk fra.



Didaktiske overvejelser: Mediedidaktik:

Ordet medium stammer fra latin og betyder ”mellemting” eller et ”mellemled”. Medier er det mellemværende, der konstruerer, bærer og transporterer information, som hos modtageren igen gennemgår en forarbejdning. Medier former vores konstruktion af verden. I dag ved vi mere om verden gennem medierne end af egen erfaring. Hvilke konsekvenser har det for skolen?

Medier: nettet, telefon, tv, radio, avis og tale.  

Den parallelle skole

Medieforsker Birgitte Tufte taler om medier som den parallelle skole og er ophavskvinde til zig-zag-modellen.

Begrebet den parallelle skole skal forstås sådan at børn med et medieforbrug på 6-7 timer om dagen lærer en masse om mediet og en medieret virkelighed. Denne skole adskiller sig fra den formelle skoles skrift/bog orienterede praksis. 

Johannes Fibiger stiller spørgsmål ved Birgitte Tuftes begreb ”den parallelle skole”, er der tale om parallelitet, det vil sige to virkeligheder hvor linjerne ikke skærer hinanden? Og for det andet: kan man betegne medierne som en skole, blot fordi der foregår en medlæring i anvendelsen af dem? 

Til det første spørgsmål mener Johannes Fibiger at skolen og medierne ikke er parallelle, men at de krydser hinanden hele tiden, altså er de interagerende tværlinjer. Vi lever i et netværkssamfund, og iagttager og påvirkes af medier hele tiden. Medierne findes også inden for skolen: bøger, computer, tv, radio, e-mail, internet og tale. Man kan også sige at skolen underviser med det mål at skaffe viden og kunnen, og dette sker gennem medier fx: tale, tekst, billeder osv. dvs. ”medieret”. Med den parallelle skole hentyder Tufte til de elektroniske medier, som ikke indgår ligeså meget i skole som i børnenes fritidsliv. Spørgsmålet er om skolen i undervisningen skal bruge mere tid på elektroniske medier, eftersom det er det som børn foretrækker i fritiden, skal man ikke vælge efter børns læringspotentiale?  

Ifølge pædagogen Thomas Ziehe er skolen er et formelt læringsrum som skal kreere ”god anderledeshed” altså tilbyde noget andet end fritidslivet. Hvis man skal bruge medier, fx internettet, i undervisningen skal der være et bestemt mål. Ved søgning på internettet skal man være klar over målet, sådan at man kan frasortere de mange unyttige hits som søgningen giver. Har man målet er internettet en guldgrube, der skal altså sættes rammer i brugen af medier. 

Til spørgsmålet: kan man betegne medier som en skole, blot fordi der foregår en medlæring i brugen af medier? siger Johannes Fibiger:

Medierne udgør ikke et socialt system som kan kaldes skole, men en række funktionelt uddifferentierede kommunikationssystemer som tilbyder medierede varer som fx nyheder, leksika, underholdning og viden. Man kan godt lære noget ved at opsøge medierne, men ofte er det en ubevidst medlæring der finder sted, og ikke en tilrettelagt fokuseret læring. Medierne kan bidrage med viden, og kan give eleverne færdigheder hvor nogle er relevante for skolen og andre ikke er. 

Ifølge Birgitte Tufte skal skolen gøre eleverne til kvalificerede mediebrugere. I denne proces forslår Birgitte Tufte, at man anvender den såkaldte zigzag-model.

Et forløb med medier i følge zigzag-modellen kunne se sådan ud:

-Produktion af radiodagbog efter kort instruktion i grejet 
-Analyse af selvproduceret radiodagbog 
-Produktion af radiodagbog 2 
-Gruppernes analyse af egne produktioner 
-Produktion af radiodagbog 3 
-Analyse af børnenes foretrukne Radio-programmer 
-Samlet produktion af radioproduktion


Det vil sige ud fra en imiterende og eksperimenterende fase følger analytiske faser. Målet er at nå en overskridelsesfase hvor eleverne dels bliver bevidste om mediets sprog på en kreativt skabende måde og bedre analytikere. Styrken ved at gå til medier med denne form, hvor produktion afveksler med analyse er klart at eleverne lærer mediets sprog og manipulationsmuligheder og gennem en håndværksmæssige praksis bliver bedre analytikere. 

Spørgsmålet er, ifølge Johannes Fibiger, om det er smart at lave produktion uden en teoretisk ballast, han vil begynde i zag i stedet for zig. Han mener altså, at eleverne skal begynde med at lære genre, sprog og virkemidler dvs. ”kundskab før produktion”. 


Didaktiske overvejelser: Hjemmesiden:

Introduktion til hjemmesiden 

Undervisningsmaterialet Radiodagbog er et medie bestående af lærervejledning og elevmateriale som ligger på en hjemmeside.

Hjemmesiden er let og overskuelig for både elever og lærer at navigere rundt i. På forsiden får man en kort introduktion med informationer om hvad undervisningsmaterialet består af samt et billede af en diktafon hvilket eleverne i løbet af undervisningsforløbet bliver meget forstrolige med. I højre side er der en kolonne der er kronologisk opbygget som viser fremgangen i undervisningen som den kan forløbe. 

Der er billeder som understøtter og supplere tekstbeskrivelsen således at eleverne også får noget visuelt udover det skrevne men ellers er lay-out’et meget enkelt i form og farver. 


Først bliver eleverne præsenteret for radiomediets historie. Herunder dets udvikling, fakta og indflydelse. Dertil hører der en opgave som appellere til elevernes egenforståelse af radioen. Hertil emnet om radio er det også vigtigt at eleverne ved noget om appelformer når der skal analyseres radioudsendelser. Her får eleverne det både visuelt i form af en video, skriftlige forklaringer og opgaver hvor de selv skal være aktive både i grupper og individuelt. Her skal de finde eksempler på appelformer samt selv producere en tekst ved brug af appelformerne. 

Næste punkt er eksempler på fem radiodagbøger med emnet ”Unge på kanten” hvor eleverne også præsenteres for emnet og hvad det vil sige at være på kanten med noget. Dette emne kan dog let skiftes ud med andre emner. 

Tredje punkt er om lyd og klipning så eleverne får en forståelse for og begreber om lyde og hvordan disse lyde kan bruges i radioen og hvordan der klippes. Her suppleres teksten også visuelt med billeder og videoklip. Der er enkelte små opgaver til nogle af punkter herunder. 

Fjerde punkt er en meget udførlig guide til eleverne om hvordan de bruger Audacity til selv at producere en radiodagbog. Herunder er der også gode tips og råd til eleverne når de selv skal arbejde med at sammensætte deres radiodagbog samt opgaver dertil.  

Femte punkt er hvilke opgaver man generelt kan bruge i arbejdet med radiodagbøger.   

Næste punkt er lærervejledningen hvor der er didaktiske overvejelser om arbejdet med radio i folkeskolen, supplerende teori og materiale til læren og overvejelser om hvorfor hver enkelte opgave og afsnit for er relevant for elever i udskoling. 

Sidste punkt er links til andre radiodagbøger og information til eventuelle opgaver således at man kan lade sig inspirere af andet undervisningsmateriale. 


I arbejdet med  dette undervisningsmateriale er der forskellige muligheder og niveauer man kan arbejde på. Enten kan forløbet være således at eleverne skal have kendskab til radiofænomenet og kunne analysere en radiobog eller en mere dybdegående arbejdsmetode hvor eleverne derudover også selv skal være aktive og produktive i form af de selv skal udvikle en radiodagbog.

 

Nogle overvejelser man skal lave sig inden man som lærer giver sig i kast med dette undervisningsforløb er at man skal undersøge om skolen har de elektroniske midler til rådighed som det kan kræve med et radioprojekt. 

Derudover skal man også sørge for, som man ofte generelt skal, at have en nødplan hvis elektronikken strejker således at der bliver noget undervisning selvom elektronikken til tider ikke virker.   


Didaktiske overvejelser: Lyd og Klipning

En problematik ved at lave undervisningsmateriale om lyd- og klippeteknikker til radio kan være at finde legitime eksempler som eleverne kan benytte. I vores undervisningsmateriale ved opgaverne er der primært fokus på ”kontrol” opgaver der sikrer sig at eleverne forstår virkemidlernes formål. Til disse har vi valgt at bruge mange medieklip med billeder. Billedsiden af materialerne kan i samspil med lyd være med til at skabe forståelsen for de nye begrebet og teknikker eleverne er blevet præsenteret for. Nogle elever kan rent kognitivt have svært ved at ”forestille sig” hvordan det ville lyde, og i materialesøgningen har eksempler med billeder været lettere tilgængeligt og måske også behjælpeligt for eleverne. Ved ”kontrol” opgaverne (opgaver der skal løses med henblik på at give læreren et udsagn om at eleverne har forstået begreberne), er som regel opfulgt af en kreativ opgave der peger udelukkende imod radio- og lydproduktion. Der er i undervisningsmaterialet ikke taget så stor stilling til arbejdsmetoden af opgaverne da vi mener at dette skal kunne modificeres så det passer med den øvrige pædagogiske arbejdsvinkel de andre temaer og grupper har valgt. Vi ønsker at hjemmesiden bliver sammenhængende rent didaktisk og pædagogisk og har derfor valgt at metoden fra lærerens side er fleksibel.


Didaktiske overvejelser: Audacity og de tilhørende opgaver:

Manualen til Audacity er en forholdsvis kort introduktion til hvordan man importerer, redigerer og eksporterer lydfiler i programmet. Det er meningen at eleverne skal opnå en forståelse af programmets basale teknikker, men samtidig må de ikke drukne i informationer. Der er billeder og pile der appellerer til elevernes visuelle fornemmelse af programmet.
De tilhørende opgavers primære hensigt er at udvide elevernes forståelse for de forskellige mekanismer, der danner grund for en radiomontage. Det bærende element er at de får lov til at lege med lydene og redigeringsprogrammet og dermed kan lære af deres egne fejl og succeser.  Eleverne får på denne måde mulighed for at arbejde med opgaverne ud fra hoved, hænder og hjerte princippet, hvor de selv kan give sig i kast med de lyde de finder interessante og samtidig selv arbejder med at redigerer lydene til. Det er altså vigtigt at det redigeringen går på skift i de forskellige grupper, så alle elever får en fornemmelse af hvordan man redigerer et lydklip til.


Didaktiske overvejelser: Radioens Historie

Didaktiske overvejelser: Eleverne skal have kendskab til radioen som medie og forstå baggrunden for radioens udvikling i Danmark. Gennem øvelsen skal de reflektere over deres egne lyttevaner og andres. 


Supplerende litteratur: 

Hanghøj og Knudsen, Det Blinde Medie

Bendix og Jacobsen: Stemmen, Fortællingen, Den gode historie, Lydfortællingen og Struktur, IN: samme: Billeder i øret, p. 16 – 50.


At vurdere læremidler i dansk.

Asmussen Jørgen; Faktiske tekster fra sagprosa til reality, de faktiske teksters didaktik, 1. udgave 2005

http://www.samsonnet.dk/joomla/artikler/189-det-danske-radiolandskab-monopolbrud-konkurrence-og-ny-radio

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Massemedier/Radio_generelt/radio

 
Panel title

© 2017 radiodagbog

Antal besøg: 1043

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,33085107803345sekunder