Radiodagbog - Lyd og Klipning
Lyd og klipning

Lydenes univers

Radioens lyde

Lyde er overalt omkring os. Når du går på gaden kan du hører bilerne, folk der taler og regnen der rammer jorden. Når du er til fest vil lydene fra grinende mennesker, musik, udråb og trampen i gulvet blande sig og give en hel lyd. Lyden af en bestemt situation. Alle disse lyde og billeder du forbinder med dem sidder dybt i dig og du vil garanteret kunne genkende en masse situationer hvis du lukker øjnene og kun lytter. Radioen er et medie der i nogens øjne måske er blevet en smule gammeldags eller umoderne. Vi er blevet vandt til at se alting sammen med lyden. Men radioen kan rent faktisk bruges til at udvikle din forestillingsevne. Blot ved musik, tale, rumklang, stemmeføring og en masse andre spektrer af lydenes univers, vil din hjerne automatisk skabe nogle billeder der passer til situationen. I dette afsnit vil du blive præsenteret for de dele af lyd i radioen der er med til at skabe en verden hvor billederne ikke er nødvendige, men hvor du selv skaber dem,

To typer af lyd

Cleansound er kort sagt Rummets lyd. I rummets lyd kan vi vurdere størrelsen på rummet som fx radioværten befinder sig i. Hvis han står i Malmø Arena og skal reportere fra EM i håndbold, vil man kunne høre heppende tilskuer, dommeren der fløjter, en masse tramp i gulvet og akustikken i hallen vil give en rumklang. Bare ved at hører lyden, ville du kunne forstille dig hallen tydeligt. Cleansound er altså igen rummets lyd der fortæller os hvor vi er. Cleansound kaldes også for Indeksikalske Tegn og er altid en del af optagelsen – dvs. Aldrig lagt ind senere.

Opgave 1: lyt til to forskellige musiknumre – et studie og et live.

Lyt til de to musiknumre på youtube. Luk øjnene imens så du ikke bliver forstyrret af billederne på skærmen. Du skal nu beskrive forskellen på lyden i de to numre.

Det ene nummer er fra en koncert og det andet er en studieoptagelse. Hvordan adskiller de to numre sig fra hinanden? Fortæller cleansound dig noget om hvor vi befinder os og hvor stort rummet er?

Muse – Time is running out:

Nummer 1: http://www.youtube.com/watch?v=rYDuNq-a5b4

Nummer 2: http://www.youtube.com/watch?v=pzpGk44UXKQ


4d5272ce8b77909022011.jpg

De fortællende lyde

De fortællende lyde er den anden type af lyde der primært bliver brugt i radiomediet. Fortællende lyde er mere en slags lydeffekter der skaber flere detaljer for dit indre øje. De fortæller os mere om hvilken situation vi er til stede i og hvordan der ser ud. Det kan fx være en reportage om hvordan det er at blive mobbet. De fortællende lyde kunne være lyde af nogle der griner, grimme øgenavne der bliver råbt, en sms der tikker ind og endda kan de fortællende lyde også være et musiknummer der er lagt ind for at gøre stemningen mere trist. De fortællende lyde kaldes også for Ikoniske Tegn og er tit lyde der er lagt ind til sidst i klippeprocessen af en radioproduktion.

Opgave 3: Forestil dig at du skal lave en reportage på Burger King. I dit interview vil der udover ham/hende du interviewer være nogle lyde i baggrunden der er med til at fortælle hvor vi er og hvordan der ser ud.

Hvilke lyde kunne du forestille dig at der ville komme med på optagelse? 

Stemmen i radioen

En stemme i radioen er ikke blot en stemme. Nogle stemmer virker beroligende og afslappende og hvor andre stemmer og radioværter virker opkvikkende og friske. Hvorfor er det at de forskellige stemmer virker forskelligt på os? En radiostemme benytter sig af nogle basale værktøjer til at skabe lige netop den stemning der passer til radioprogrammet. Man skelner i radioens verden i mellem to ”sprog” . Det verbalsproglige og det vokalsproglige. Verbalsproget, skåret helt ind til benet, er det sprog  der bliver talt. Herunder er der forskellige dialekter som fx jysk, bornholmsk eller en accent. Det vokalsproglige er lydene i stemmen og selve stemmeføringen.  Det er vigtigt at tilpasse både verbalsprog og vokalsprog til den bestemte produktion og situation man befinder sig i. Fx finder de fleste det mere interessant at lytte til en håndboldkamp i radioen hvis reporteren taler i et højt tempo, engageret og i et højt toneleje.  Hvordan tror du at en vigtig kamp ville være at lytte til hvis reporteren talte beroligende og meget lavt?

4d5272dca115909022011.jpg


Klipning af lyd

En radiomontage, en fortælling i radioen eller blot dit yndlings radioprogram er tilrettelagt så det netop passer til sin målgruppe. En af de væsentlige værktøjer i arbejdet med lyd er klipningen. Lyden som brager ud af din højtaler er ikke blot én enkel lyd, men flere lag af lyde som er klippet så de passer helt perfekt sammen. Men klipning er et værktøj der ikke bare handler om at få sin produktion til at lyde godt! Det er især et magtfuldt værktøj til at fremkalde følelser hos lytteren og være med til at få helt bestemte stemninger frem. Man kan benytte sig af forskellige slags klipning. 


Klippeteknikker


Krydsklipning er den mest simple og kendte klippemetode. Man klipper og skifter gerne imellem to ting hele tiden. Først lidt af det ene, så lidt af det andet, og derefter tilbage til første ting igen. Denne teknik er især brugt ved interviews hvor man primært klipper mellem reporteren og den der bliver interviewet. Det bliver også brugt i fx actionfilm for at skabe spænding. 

Opgave 4

Se klippet fra Jurrasic Park. Der bliver klippet mellem T-rex og børnene i bilen. Hvilken effekt har dette på spændingen?

http://www.youtube.com/watch?v=Jdx_zQLtme4&feature=related


Plotstyret klipning  er en klippemetode der er styret af hvad fortællingen handler om. Med andre ord klipper man sin produktion til, så den passer med en dramaturgisk model. 

Kuleshov-effekten er en montagestil  og klippeteknik man normalt bruger ved montager og er lidt anderledes end den plotstyrede klipning. Man klipper mellem 2 ting. En form for krydsklipning. Denne metode kan bruges til at vise hvad en person føler eller tænker. Effekten opstår i klipningen og ikke lyden eller plottet. Der bliver altså ikke klippet mellem to personer, men imellem en person og det personen taler om eller tænker på.

Opgave 5

Se eksemplet på en Kuleshov-effekt og tal med din sidemand om, hvad I tror personerne tænker og føler. 

http://www.youtube.com/watch?v=wIOVtmXWP_U&feature=related

Opgave 6 

Hvordan ville du med en kuleshov-effekt vise at du var sulten?


Den intellektualistiske montage er en af de klippemetoder der blev brugt meget under 2. Verdenskrig ved propaganda. En bestemt lyd kan fx klippes ind for at give en person eller ting en bestemt værdi. Man vil som lytter fornemme sammenhængen mellem de modstridende handlinger – det ene element kan simpelthen underbygge det andets betydning. Hvis man fx hører en gris øffe hver gang en bestemt kendt person udtaler sig, vil man som lytter koble den kendte person sammen med en gris. Denne klipning i den intellektuelle montage er en måde for afsenderen at manipulere med sine lyttere. 

 
Panel title

© 2017 radiodagbog

Antal besøg: 1037

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,1543939113617sekunder