Thara Chalotte Fogh - Psykomotorisk terapi

En psykomotorisk terapeut har gennemgået en 3½-årig procesorienteret uddannelse. Tidligere hed vi afspændingspædagoger, men har nu skiftet titel. Det nye navn siger lidt mere om indholdet i faget, hvor motorik, sanser, tanker, følelser, erkendelser og handlinger bliver en integreret helhed.

Jeg er både uddannet som underviser og behandler.

 

Psykomotorisk behandling

Behandlingen starter med en indledende samtale, hvor jeg spørger ind til din situation, og hvad du gerne vil opnå med behandlingen. Normalt kommer man i et forløb over flere gange. Længden afhænger helt af årsagen til henvendelsen.

Efterfølgende kommer selve behandlingen, som foregår påklædt, fx i træningstøj. Den foregår ved blide greb og små stræk i et langsomt tempo, hvor du hele tiden kan være med. Der arbejdes på at balancere din krops spændingsmønster og allervigtigst, at skærpe dine sanser og din opmærksomhed på din krop og de signaler den sender. Hele kroppen gennemgåes og der afsluttes med nogle øvelser nøje valgt efter dine behov. Der kan også indgå en holdningsanalyse i behandlingen.

 

Årsagerne til man vælger at henvende sig til en psykomotorisk terapeut kan være mange. Her nævner jeg nogle:

  • Ondt i ryggen
  • Hovedpine
  • Søvnproblemer
  • Kroniske smerter
  • Stress og stresshåndtering
  • Forebygge og lindre anspændthed og stress
  • At mindske og forebygge muskelspændinger
  • Angst
  • Depression
  • Ønske om velvære
  • Ønske om at lære noget om sig selv
  • Behov for egenomsorg og opmærksomhed på sin krop
  • Ønske om optimal psykofysisk funktion

 

Jeg har for øjeblikket ikke noget lokale, men er mobil. Jeg kommer til private og i virksomheder og på institutioner.

 

 
Panel title

© 2017 tharafogh

Antal besøg: 28

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,9267549514771sekunder