Uafhængighedserklæringen - Arven fra uafhængigheds- erklæringen
Arven fra Uafhængighedserklæringen.
Da erklæringen var blevet udsendt blev den hurtigt glemt og næsten ikke nævnt under forhandlingerne om den amerikanske forfatning. Men den blev et kraftigt symbol for amerikanerne. Den blev godt nok ikke brugt men folk snakker om den, og den er ikke glemt.

Men uafhængighedserklæringen fødte faktisk et amerikansk udtryk. Kongressens formand John Hancock underskrev erklæringen som den første. Så når man i dag i USA skal skrive under på en erklæring eller lignende, spørger man efter ”erklæringens John Hancock”.

Indflydelse i andre lande.
Hvis man kigger på indhold og sprog i uafhængighedserklæringen, så er mange erklæringer om frihed meget inspireret af den amerikanske. F.eks. den Liberiske, Venezuelanske og Sydstaternes Uafhængighedserklæringen. Man siger også at den franske revolution var inspireret af Uafhængighedserklæringen. Størstedelen af oprørerne på denne tid, blev dog til fordi visse folk ønskede mere indflydelse. 

Men uafhængighedserklæringen kan have givet stor inspiration til befolkninger under revolutioner, da de kunne se det var lykkedes at løsrive sig fra kolonimagter før. Uafhængighedserklæringen kan også have været aktuel for de andre britiske kolonier der ønskede frihed fra England, f.eks. Indien begyndte efter de Tretten koloniers løsrivelse en lang række oprør mod det britiske imperium.

Slaveri og erklæringen
I starten havde erklæringen ingen indflydelse på slaveriet. Men uafhængighedserklæringen startede en debat, da mange synes det var selvmodsigende at der i erklæringen stod at alle var lige, mens slaveriet fortsatte. Men det skal anerkendes at Thomas Jefferson forsøgte at få afskaffelsen af slaveriet ind i uafhængighedserklæringen, men at kongressen afviste ideen da mange kongresmedlemmer var slaveejere.

Under uafhængighedskrigen kæmpede sorte amerikanere og hvide amerikanere dog ammen mod den britiske overmagt. De sorte amerikanere blev nemlig lovet frihed hvis de kæmpede for de Tretten koloniers frihed. Ligeledes kæmpede mange sorte amerikanere ved general Washingtons side. Der kæmpede så mange at man kunne se det på statistikken for sorte slaver, for før krigen var der kun 1,5 % af de sorte der var frie men efter uafhængighedskrigen var det 8 %. Grunden til at de kunne kæmpe sig til frihed, var at de tretten kolonier manglede soldater. De hvide så dog stadig ikke de frie sorte som ligeværdige.

Det var først ved Missouri kontroversen i 1819, at amerikanerne begyndte at diskutere om alle var lige eller ej. Men der var stadig lang vej.

Kvinders rettigheder og Uafhængighedserklæringen
I 1848 kom kvinderne på banen. Som tidligere nævnt står der i uafhængighedserklæringen at alle er lige, men kvinder blev ikke betragtet som ligeværdige. Mændene var de eneste der havde stemmeret, og der var ingen kvinder i prestigefyldte jobs.

Så kvinderne skabte en bevægelse med mottoet "Alle mænd og kvinder er skabt lige". 

Man kan diskutere kvinders position dengang, fordi at man diskuterede om sorte amerikanere skulle være frie, men ikke diskuterede ligestilling for kvinder. 

4fe721b9b259f24062012.jpg
En offentlig aktion af tre slaver
 
Panel title
Antal besøg: 69

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,57711791992188sekunder